Powerfodbold handler om at score mål. Emnet er relevant og spændende. Mere præcist er formålet med bogen at belyse, hvad vi tænker og gør, når vi skal forsøge at score mål, og hvordan vi kan bære os af med at blive bedre til det. Så langt - og rigtig godt! Spørgsmålet er så, om jeg nu scorer flere mål?
For mange forkortelser
Er det for at gøre det lettere for læseren eller skribenten, at følgende udsnit af forkortelser har fundet vej til teksten (på side 18 og 20 endda som overskrifter)? ES, IS, BUP og TDP, MSMS, s, b, Pb, Nb, TT, ST, Bs, Pfs, Nfs, Fkb, Frmf, VK, EVK, NVK, S, Fs, RFO, PFU, T-TUS, TT-FKB Scan, MM, TITUS, IUS, Fta, Fka, TIT-FKB SCAN, Player’s FKB - SCAN, REVUE-teknik.
Powerfodbold forsøger at give et bud på, hvordan mental fodboldtræning i praksis kan udføres (side 108). At blive en dygtigere afslutter kræver, at man (selv)træner selv den mindste detalje omkring sine afslutninger (side 108).
Powerfodbold bygger på forfatternes egen teori, som de kalder Power Proces. Efter at have læst bogen nogle gange, er det ikke helt gået op for mig, hvorfor de har valgt dette navn.
Teorien præsenteres i første del af bogen, hvor læseren får nogle bud på, hvad angriberen tænker under kampen, og hvilke mentale forsvars_teknikker_ spilleren kan benytte sig af. Forfatterne lykkes ikke helt med at analysere, hvad spillerne tænker i afslutningsøjeblikket.
I bogens anden del præsenteres en række øvelser, som skal knytte den mentale side til noget praktisk træning. Øvelserne følges op af forskellige testværktøjer, der kan hjælpe træneren med at systematisere sine iagttagelser, så han ikke bare behøver at sætte lid til “det synes jeg”.
Power Proces for spilleren og træneren
I følge Power Proces er spilleren styret af en række skemaer, der lejrer sig i hukommelsen. Skemaerne er fx beskeder til kroppen om, hvordan et spark skal udføres. Men med skemaerne gemmes også følelser knyttet til forskellige situationer.
Når en spiller træner og spiller kamp, kan han blive bedre. Det sker ved at han positivt forstærker sine skemaer. Men hvis han oplever modgang, kan selvsamme skemaer negativt forstærkes. Spillerne med negativt forstærkede skemaer kan så få skyld for at være sløve og umotiverede (side 62), men de er nok snarere forvirrede, frustrerede og mentalt anspændte af nedturene, som har indflydelse på kroppen. Det er der ikke nogen overraskelser i. Men heldigvis er det muligt at “afbryde nedturen” ved at:
- få succesoplevelser
- benytte mentale forsvarsteknikker
- blive bevidst om processer der positivt forstærker den enkeltes skemaer
Powerfodbold lægger op til, at det er et holdansvar at sikre at spillerne hele tiden har de optimale muligheder for at forstærke deres skemaer positivt. Det skal træneren og spilleren vide.
Trænerens opgave er, at få holdet til at præstere bedre end det gør nu. Det kræver kendskab til, hvordan spillere reagerer psykisk på forskellige situationer. Det er en selvopfyldende profeti, at når spillere mødes med tillid, så løfter spilleren for det meste deres fodboldrelaterede kompetencer (her bygger bogen på Rosenthal).
Rosenthal-effekten fortæller træneren, at han skal være omhyggelig, når han coacher en spiller. Det gælder om at forstærke spillerens afslutningsskemaer. Det kan bl.a. også ske gennem at bevidstgøre spillerne om disse mekanismer, så spillerne kan hjælpe til at forstærke hinandens skemaer. Hvis træneren ikke har kendskab til de processer, der sker i spilleren, kan han risikere at gøre netop det modsatte og risikere negativt at forstærke spillernes skemaer.
Selch og Østergaard har et ret sigende eksempel (side 57-58) med det vi kan vælge at kalde papegøje-træneren. Det er træneren som i et øjebliks forvirring tror, at han er en papgegøje. Nogle trænere ser det som deres kald at kommentere og påpege samtlige fejl en spiller laver i en kamp. Udgangspunktet for denne bog er tilsyneladende det befriende, at spillere faktisk ikke laver fejl med vilje.
Powerfodbolds værktøjer
Jeg har ikke testet værktøjerne og øvelserne i praksis, så jeg kan kun vurdere dem lidt tilbagelænet og hypotetisk. Værktøjerne ser spændende ud, og der er ingen tvivl om, at jeg vil forsøge at inddrage dem i min træning.
Trænerudvikling: TT-FBK ScanDet første testværktøj er til træneren. Værktøjet er et afkrydsningsskema, hvor man kan skrive, om trænerens adfærd er positiv eller negativ på forskellige ord.Spillerudvikling: KanonKongen og IUSDet næste værktøj er til spillerne. Forfatterne pointerer, at for at blive bedre afsluttere, så må effektive afslutninger gerne trænes flere gange hver uge.
Til formålet har de udviklet øvelsen KanonKongen. Øvelsen skal tilgodese 10 hyppige afslutningsformer. Bogen hævder at kende de 10 hyppigste efter at have analyseret 200 kampe på højt niveau. Så gennemgås hvordan man kan afslutte i forbindelse med de 10 afslutningsformer.
Ved første gennemlæsning bliver man lidt overrasket over, hvor specifikt fodboldfaglig bogen pludselig bliver. Men overvejelserne er rare informationer at have som træner og spiller. Vi kan i hvert fald håbe på, at trænerne efter at have læst dette får tilføjet et par gode råd til de to råd, de fleste papegøje-trænere har i forvejen:
- “Ram nu det mål”
- “Den skal være der”
Der er skemaer både til at lave notater om spillerens afslutninger i KanonKongen og et skema målrettet den individuelle spillersamtale. Skemaerne bør danne et godt grundlag for en samtale.
Teamudvikling: TITUS
Endelig er der afkrydsningsskema til de teamsamtaler, forfatterne opfordrer til.Umiddelbart virker værktøjerne velvalgte, og de hænger sammen med den teori, der blev præsenteret under Power Proces.
Der lægges netop vægt på, at træneren og de andre spillere også er med til at forstærke den enkeltes skemaer, og derfor virker det naturligt at alle også deltager i samtalerne. Det er dog tvivlsomt, at spillere kan have fælles skemaer (side 69). Skemaerne er netop nogle hukommelsesspor i den enkeltes hjerne. At skemaerne måske kan tilnærme sig hinanden, og spillerne påvirker hinandens skemaer ville være en mere præcis beskrivelse.
Powerfodbold.dk
Det er en spændende ide at oprette et forum, hvor trænerne kan diskutere ideerne i bogen, ligesom det er en god ide, at man kan printe skemaerne fra bogen på hjemmesiden, men derudover ærger hjemmesiden mig lidt.
Det ville ikke koste mange ressourcer at sørge for, at brugeren kan se hele det gode billede af Jon Dahl Tomasson, og teksten på de enkelte undersider var ikke tilgængelig uden horisontal scroll.
Det opleves simpelthen som besværligt at læse teksten igennem. Ikonerne til de forskellige indkøbssteder burde også være lavet mere omhyggeligt. Siden er desuden ikke ordentlig forberedt til søgemaskinerne, så med mindre brugeren lige ved, at vedkommende vil finde Powerfodbold er det tvivlsomt, om de får besøg.
Teknisk ærger det, at siden er bygget op i frames, som er en alt for gammel teknik. Siden burde være lavet i XHTML og CSS.
Skønhedspletter skæmmer
Bogen kan efter min mening ikke helt finde sit fodfæste mellem at ville være videnskabelig og henvende sig til alle. Forfatterne skriver i forordet, at bogen sagtens kan tåle, at blive læst igen og igen. Det er i hvert fald nødvendigt at læse bogen en del gange, inden man får helt styr på, hvad de omkring 35 forkortelser i bogen egentlig betyder.
Hvis forkortelserne bruges for at gøre det lettere for læseren, lykkes det ikke! Forfatterne lover, at de ikke vil være lomme_psykologiske_ (side 14-15), og derfor irriterer de, at de allerede på næste side henter hjælp fra lomme_filosofferne_, Alpha & Omega.
Det er ikke en troværdig indledning til, hvorfor psyken og sjælen spiller en så stor rolle, og hvorfor bogen skal tages rigtig seriøst. Slet ikke når man kort efter bliver ret forstyrret af, at intra konsekvent bruges om noget, der sker mellem mennesker (fx side 53) og inter i bogen betyder inden i mennesket, når nu ordene netop betyder det modsatte.
Tilsyneladende kommer forfatterne sommetider lidt let til deres konklusioner. Er forfatterne sikre på, at det er målgivende afslutninger det skorter på og ikke “målgivende afleveringer” (side 10), når temperaturen på de danske klubhold og deres internationale meritter. Var det fx en del af undersøgelsen, da de undersøgte 200 mål fra diverse turneringer (side 77)?
Påstandene i bogen ville således vinde megen tyngde, hvis de brugte lidt flere referencer til videnskabelige bøger. Det ville være spændende, om forfatterne fremlagde resultaterne af alle vores observationer og undersøgelser (side 70). Ved blot at referere løst til undersøgelserne, bliver det vanskeligt for læseren at vurdere sagligheden af konklusionerne.
I petitesseafdelingen er følgende med til at forstyrre førstehåndsindtrykket: Hvorfor er Wilhelm Wundts interspektion et håbløst ord (side 16)? Hvorfor skal vi læse de lidt for mange unødvendige metaforer, som fx hug i leveren (side 16)?. Hvor er note 4.
Desuden er der nogle stave-, komma- og formuleringsfejl, som burde være fanget i korrekturen og undertiden gør meningen lidt vanskelig at forstå. Dette er imidlertid alle ting, der kan rettes op på i 2. oplag.
Øvelserne gør mester!
Der er mange glimrende praktiske øvelser i bogen, bl.a. KanonKongen, som er nævnt. Jeg har en enkelt kommentar til en af øvelserne i bogen (80). Det er glimrende, at afslutterne arbejder sammen to og to og forsøger at vejlede hinanden.
Men i den pågældende øvelse opfordres man til at have en medafslutter, som løber bagved og rådgiver verbalt. Det kan have den fordel, at afslutteren oplever noget af det stress omgivelserne kan forårsage i løbet af en kamp, men det kan også have sine ulemper. For det første er det garanteret ikke det bedste for afslutteren, som gerne vil forfine sine skemaer, at han hele tiden får kommentarer under udførelsen.
Dette gør, at han pludselig ikke længere tvinges til at komme frem til sine egne løsninger i situationen - og det vil vi jo gerne træne ham i. For det andet kan denne form for coaching gøre spilleren afhængig af feedback under udførelsen, og det er vel de fleste træneres ønske at undgå det. I stedet vil jeg foreslå, at medafslutteren vejleder spilleren bagefter (som det også foreslås i bogen).
Derved får man konstruktiv kritik, man kan tage med i næste forsøg, men hvor de stimuli, der får en til at agere på en eller anden måde, netop bliver med udgangspunkt i en selv. Afslutteren får mulighed for at stole på sine egne skemaer.
Hvad kan bogen?
Det lykkes for bogen at give et bud på, hvad spillere tænker på under kampen, og der er mange spændende og praktiske øvelser og værktøjer, der har god sammenhæng med den præsenterede teori.
Dem tror jeg mange trænere vil får fornøjelse af! For mig at se er de beskrevne processer i første del af bogen nogle generelle processer ved folks prætationer, som alle trænere og spillere kan drage nytte af at kende. Jeg synes ikke helt det lykkes at afdække, hvad afslutteren tænker i afslutningsøjeblikket.
Bogen kunne sagtens have brugt flere citater fra målscorere. Mange af skønhedsfejlene i bogen kunne have været undgået med en lidt grundigere korrekturproces. Ikke desto mindre er bogen værd at læse, når man er opmærksom på, at man skal bruge lidt tid på at få styr på forkortelserne. Bogen kan sagtens tåle at blive læst flere gange!
Fakta om bogen
Bogen er skrevet af Henrik Selch, som er psykolog, og Jan Østergaard, som er sportschef i Viborg F.F. og DBU-instruktør. Den er udgivet på Forlaget Goldfingers, og du kan købe bogen fra deres hjemmeside. Bogen er på 111 sider og kan købes for 299 kroner.
Jeg har skrevet en side med inspiration til andre fodboldbøger her.
Kommentarer