Det er ligheden i struktur musik og bevægelser, der gør, at vi uden problemer kan overføre elementer fra musikkens til kroppens verden og omvendt. Vi kan bl.a. tale om musik og bevægelser med nogle af de samme metaforer; fx flydende, harmonisk, rytmisk, arytmisk (Thybo 1999).
Husk: det er kun fantasien, der sætter grænser. Evnerne har du. Spillerne forventer ikke, at du bevæger dig lige så elegant som fitnesssildene i det lokale motionscenter. Men det er naturligvis nødvendigt, at du lige bruger lidt tid på at øve dig, inden du skal vise øvelserne.
Knips eller klap i takt. For at hjælpe spillerne med at høre rytmen i musikken, kan I knipse eller klappe på taktslagene. Prøv at se, om du kan hjælpe spillerne med at få rytmen ind i kroppen.
Du kan bruge musikken på flere måder. Vi har valgt at give nogle forslag til fodboldaerobic, fodboldrock’n’roll og teknik til musik:
Fodboldaerobic
Du har hjemmefra bestemt dig for nogle trin, som du synes spillerne skal lære. Du forsøger at sætte det sammen til musikken, og I laver sammen en lille serie. Formålet med fodboldaerobic er at forbedre din koordination – og så skal det være sjovt. Du kan fx bruge 10 minutter et par gange i løbet af ugen på fodboldaerobic.
Basistrin
Basistrin kan udføres i mange variationer og kombinationer. Basistrinene kan du falde tilbage til, når du skifter mellem øvelser. Vi har valgt at kalde dem noget med bogstaver, fordi det kan være med til at forklare, hvordan trinet ser ud – og fordi vi synes det er sejt, når vi hører det i fitnesscentrene, hvor der står en masse folk i stramt tøj og kigger ind i et spejl.
Alle grundtrinene kan laves i to forskellige hastigheder. Den første hastighed er lidt ligesom at gå, mens den anden hastighed minder mere om hop. Det er det instruktørerne i tætsiddende tøj refererer til som low impact (altid en fod på jorden) og high impact (begge fødder kan være løftet fra jorden).
Sørg for tyngdepunktet følger med, og at spillerne udviser lidt tegn på rytme. Fodboldaerobic skal være smidigt og rytmisk.
GÅ-step. Du starter med at komme ind i rytmen ved at gå på stedet bag bolden. Men kun lige et par skridt, for så er du klar til at gå videre til næste udfordring. H-step. Du går almindeligt, men nu rører du bolden ovenpå med det underste af tåen, hver gang du løfter det ene ben. Først rører du den med højre fod. Træk højre fod tilbage igen og stå. Derefter rører du den med venstre fod. Træk den tilbage igen og stå.
A-step (H-step advanced). En variation af H-step. Du starter bredstående. Du skal røre bolden med det underste af tåen, hver gang du løfter det ene ben. Forskellen er, at du altid vender tilbage til en mere bredstående udgangsstilling.
I-step. Vi har selv fundet på et I-step. Du rører først bolden med tåen af den ene fod, dernæst med den anden fod. Så tager du to almindelige GÅ-step bag bolden, og så gøre du det igen. Måske ligner det ikke helt et i, men det kommer det til, når vi sætter tempoet op ved high impact.
ONE-step. Den ene fod ved siden af bolden. Træd op på bolden med den anden fod. Træd ned ved siden af bolden igen. ONE-step kan varieres på mange måder; fx kan du træde ned ved siden af bolden, foran den eller bagved den. På den måde kan du også lave små kombinationer, hvor du fx kører i en cyklus med at træde ned til højre for, bagved og til sidst til venstre for bolden, hvorefter du starter forfra.
ONE-step advanced. Start lige bag bolden. Træd et skridt til højre og saml benene. Træd et skridt til venstre igen med venstre ben, men denne gang rører du lige bolden med højre tå, hvorefter du tager et skridt til højre igen. Sådan kører du tre gange. Fjerde gang laver du i stedet et dobbelt sidestep bag bolden, så du kan køre det samme fra den modsatte side, hvor du i stedet skal røre bolden med venstre tå.
Trinene er ikke så vanskelige, men det kræver, at du lige har øvet dig et par gange hjemme i stuen foran kæresten, inden du stiller dig op foran en flok forventningsfulde fodboldpiger og -drenge. Det er sjovest, hvis du laver dem til musik.
Fra langsomt til hurtigt
Du starter med at udføre trinene som low impact, som de er beskrevet, hvor man nærmest går på stedet. Hurtigt sætter du dog tempoet op og udfører dem som high impact, hvor du i stedet for at stå bag bolden, laver det som et mellemhop. Så i stedet for gang bag bolden, kan du starte med at løbe på stedet bag bolden. Når spillerne mestrer det nogenlunde begynder du at skifte lidt mellem low og high impact. Fx kan du lave fire trin hvor du går, og derefter fire trin hvor du hopper. Når du laver high impact, kan du også lege lidt med at snurre rundt eller bevæge dig lidt rundt, mens rytmen holdes.
Variationer til fodboldaerobic
Her er nogle få variationer, du også kan prøve kræfter med. Du kan fx lave otte af en af basistrinene. Derefter kan du lave otte gentagelser af en af variationerne og slutte af med otte basistrin igen. Husk at lytte efter rytmen i musikken. Prøv fx en af følgende, eller find selv på nogen:
Fodsål. Træk bolden med under fodsålen mod højre fire gange. Træk den derefter med mod venstre fire gange.
Step på bold. Step på bolden. Gå otte gange fremad. Drej rundt om dig selv med otte berøringer. Træk bolden otte gange med tilbage. Drej derefter den anden vej.
Revilino. Træd over bolden med højre fod. På vej tilbage rører du bolden med tåspidsen af højre fod. Træd over bolden med venstre fod og tilbage rører du bolden med venstre tåspids. Når rytmen er inde kan man trække bolden tilbage med tåspidsen og spille den lidt ud til siden med indersiden (som fristefinten).
Denilson. Bolden ligger stille foran dig. Træd over med højre ben indefra og udefter; træd over med venstre ben indefra og udefter. Step bagved bolden som en kropsfinte med højre ben. Step bagved bolden med venstre ben… og forfra. Du kan også bruge mange af øvelserne under footwork sat sammen til musik.
Parøvelser i rytme til musik
Fodboldrock’n’roll
Grundtrin
Udgangspunktet for grundtrinet i rock’n’roll er spark skiftevis med højre og venstre ben med et lille mellemhop.
Koreografi
Parvis. Spillerne går sammen en og en med én bold. Lad spillerne starte med at lave fi re grundtrinsspark bag bolden. Derefter afl everes bolden frem og tilbage med fodsålen fi re gange. De næste fi re gange afl everes med indersiden. Hele tiden holdes rytmen med grundtrinnet.
Hvis spillerne er rigtig dygtige, kan spillerne have en bold hver. Afl everingerne skal så ske på samme tid, og man afl everer lige over til foden af makkeren.
To par. Nu går parrene sammen to og to. De arbejder med afl everinger på samme måde som før, men efter otte afl everinger, skifter man på fi re (eller otte) grundtrinsspark makker med parret ved siden af.
Er det heller ikke noget problem, kan spillerne holde en bold i hånden. På de første tre takter rækker spilleren bolden frem hver gang. På fjerde taktslag gives bolden til den anden spiller, som så tre takter rækker bolden frem mod den anden spiller. To par afleverer i firkant. Afl everingerne skal nu i stedet for at gå frem og tilbage spilles rundt i fi rkant. Man tæmmer med den ene fod og afl everer med den anden fod. Så kan man tage bolden op i hænderne. Man kaster bolden lidt op til sig selv og afl everer med indersiden af foden… eller knæet, eller vristen, eller skulderen, eller hvad du nu kan finde på.
Teknik til musik
Her kan du bruge mange af øvelserne under teknik og rytme. Du krydrer øvelserne med den ekstra dimension. Øvelsen skal ikke blot se rytmisk ud, men bevægelserne og boldkontakterne skal rent faktisk ramme taktslag i musikken.
Individuelle øvelser
Kaosdribling. Du lader spillerne bevæge sig til musik. Du kan organisere det i et kaosdriblingområde. Du giver spillerne forskellige bevægelsesopgaver, fx brug kun højre inderside, brug skiftevis inderside og yderside, brug kun fodsålen. Spillerne dribler rundt mellem hinanden og forsøger at ramme taktslagene i musikken.
Parvis
Du kan lade spillerne arbejde parvis med forskellige mere eller mindre formelle øvelser, hvor de skal gøre tingene i takt til musikken. Brug fx indersidespark, hovedstød, dribling og finter og vendinger.
Flere om en bold
Afleveringsøvelse. For de lidt mere avancerede, kan du forsøge at sætte en afleveringsøvelse op, hvor I skal aflevere til taktslag i musikken. Det er en svær øvelse, men du skal ikke give op, fordi det ikke lykkes i begyndelsen. Det kræver stor tilvænning pludselig at spille til musik, så spillerne skal have noget tid, inden de kan overskue at tænke på taktslagene i musikken.
Konklusion på musik og fodbold
Det var nogle forslag til, hvordan du kan bruge musik i fodbold. Jeg har skrevet endnu mere om fodboldrytmer, hvis du vil have mere inspiration til rytme i fodboldtræningen.
Du kan også finde fodboldøvelser for U8, U9 og U10 eller fodboldøvelser for U11, U12 og U13.
Du kan også tjekke alle vores fodboldøvelser.
Kommentarer