Begrebet spilintelligens er ofte benyttet som betegnelse for en velbemidlet, teknisk fodboldspiller. Det kan imidlertid være svært at definere, hvad spilintelligens i fodbold præcist dækker over. Jeg vil forsøge at give min definition af begrebet samt give eksempler på spillere, som både har og ikke har spilintelligens. Først en definition.

Spilintelligens er en relativ udefinerbar størrelse, men kan oversættes til ’evnen til at træffe den rigtige beslutning i den rigtige situation’ samt ’at se og vurdere spillet i en større kontekst’.

Vi er altså her ude over spillerens individuelle, tekniske formåen, når vi snakker spilintelligens. Og blandt nutidens spillere findes flere gode eksempler. Jeg havde en snak med en ungdomstræner i Ajax Amsterdam, hvor vi diskuterede Liverpools hollandske kantspiller Ryan Babel. En hurtig, stærk og eksplosiv spiller, der slet ikke har slået til i engelsk fodbold, og ungdomstræneren mente, at det skyldes, at Babel ingen spilintelligens har. Ryan Babel spiller fortsat med skyklapper, virker umoden i sine beslutninger og uden forståelse for spillets rytme, lød forklaringen.

Oversat til spillersprog: Hvornår skal jeg drible, hvornår skal jeg aflevere og hvornår skal jeg holde på bolden? Ryan Babel er med andre ord kun med på højeste niveau, fordi hans individuelle kvaliteter er så markante. I øvrigt kan en linje trækkes til det portugisiske evighedstalent Ricardo Quaresma, der også er outstanding rent individuelt, men ligeledes mangler spilintelligens. I SAS-ligaen vil jeg trække en spiller som Andreas Johansson fra AaB frem. Efter min vurdering er svenskeren den spiller i Danmarks bedste fodboldrække med den højeste spilintelligens.

Johansson har en unik evne til at vurdere spillet og altid gøre det rigtige i situationen. AaB-spilleren er ikke specielt hurtig, driblestærk eller fysisk betonet, men hans evne til at time alle udfoldser til perfektion gør, at han stort set aldrig har et boldtab. For en fodboldtræner kan det være vanskeligt decideret at sætte spilintelligens på træningsplanen. Der findes ingen konkrete træningsformler i henhold til spilintelligens, men det kan blandt andet udvikles ved at udfordre spillernes perceptionsevne i stressede situationer. - Altså spil i små områder, hvor beslutningstiden er minimal.

En god øvelse, jeg vil anbefale, er 1:1 eller 2:2 med fire stationære bander i en mindre firkant. Det kræver utrolig meget bevægelse fra spillerne, split vision og evnen til hele tiden at vurdere, hvornår skal makkeren have bolden, hvornår skal banden have bolden, hvilke bande, hvornår skal jeg holde på bolden eller hvornår skal jeg drible.

Developing Youth Football Players

Developing Youth Football Players

Developing Youth Football Players is a comprehensive guide for coaches of players aged 7-14 that provides specific coaching instruction at various levels of development. The book presents coaching philosophies, skill instruction and practice games for players in three age groups: 7 years and up, 10 years and up, and 12 years and up. More than 150 games and exercises and 10 competitions are spread among four development levels to provide a sound, proven and progressive system to help young players improve. Coaching instruction is provided on how to teach and interact with young players to help ensure the children continue enjoying the game. The book is aimed specifically at international youth football coaches and organisations, as well as parents of young international football players.

Læs mere

Se flere bøger om spilintelligens på Saxo

Kommentarer