Jeg har her kigget på størrelsen af en fodboldbane. De fleste har sikkert stået i midtercirklen og tænkt på, hvor stor en fodboldbane er?

Det kan også være godt at vide nogenlunde, da mange ofte vil kvantificere et område ved at sige noget i stil med “Det svarer til X antal fodboldbaner”. Når du kender de lidt mere præcise mål på en fodboldbane, så kan du omregne det til metersystemet.

Men svaret på hvor stor en fodboldbane er, er faktisk ikke så ligetil. Fodboldbaner har nemlig forskellige størrelser alt efter, hvor mange der skal spille på banerne. Banen skal altså enten passe til 11-mandsfodbold, 7/8-mandsfodbold, 5-mandsfodbold eller 3-mandsfodbold.

Nedenunder har jeg skrevet, hvor store de forskellige baner er. Jeg har beskrevet længden, bredden, arealet i m2, midtercirklen, straffesparksfeltet, målfeltet og målet.

Du får i dette indlæg svar på

  • Hvor stor er en fodboldbane til 11-mandsfodbold, 7/8-mandsfodbold, 5-mandsfodbold eller 3-mandsfodbold
  • Hvor stort er målet i fodbold?

Lad os dykke ned i de kolde facts.

Hvor stor er en fodboldbane?

I denne tabel har jeg samlet de forskellige størrelser på en fodboldbane, så du let kan sammenligne. Alle tallene er i meter. I tabellen kan du også se nogle af de andre optegninger, du ser på en fodboldbane og størrelsen på målene.

  Banen Banen Banen Midtercirkel Straffesparksfelt   Målfelt   Straffesparksplet Mål Mål
  Længde Bredde Areal (m2) Radius Længde Bredde Længde Bredde Afstand Bredde Højde
11-mandsbane 105 68 7140 9,15 40,32 16,5 18,32 5,5 11 7,32 2,44
7/8-mandsbane 68 52,5 3570 Ingen 25 8 Ingen   8 5 2
5-mandsbane 40 30 1200 Ingen 13 5 Ingen   5 3,5 1,5
3-mandsbane 21 13 273 Ingen Ingen   Ingen   Ingen 1,5 1

Baner, der er anlagt før 2012, bliver også godkendt af DBU i størrelsen 102 m x 65 m. Derudover kan baner i København få dispensation på op til 10% af banens samlede areal, hvis der ansøges til DBU København.

Hvor stort er et fodboldmål?

Her har jeg samlet en oversigt over, hvor stort et fodboldmål er. Igen afhænger det af, hvor mange spillere der er på banen til de forskellige kampe.

  Bredde (m) Højde (m)
11-mandsbane 7,32 2,44
7/8-mandsbane 5 2
5-mandsbane 3,5 1,5
3-mandsbane 1,5 1

Hvor stort er straffesparksfeltet i fodbold?

I denne tabel kan du se, hvor stort straffesparksfeltet er i fodbold. Der er et straffesparksfelt for 11-mands, 7/8-mands og 5-mands. Der er ikke et straffesparksfelt på en 3-mandsbane.

  Længde Bredde
11-mandsbane 40,32 16,5
7/8-mandsbane 25 8
5-mandsbane 13 5
3-mandsbane Ingen Ingen

Måske kan du også være interesseret i, hvor stort et målfelt er? Det er det lille felt inden i straffesparksfeltet på en 11-mandsbane. Et målfelt er 18,32 cm langt og 5,5 meter bredt. Der er ikke et målfelt på de mindre baner.

Hvor stor er en 11-mandsbane i fodbold?

Størrelsen på en 11-mandsbane er faktisk ikke helt så nøjagtige som man skulle tro. Både længden og bredden kan variere:

  • Længde (sidelinjer): Minimum 90 meter - Maksimum 120 meter
  • Bredde (mållinjer): Minimum 45 meter - Maksimum 90 meter

Linjerne på en fodboldbane skal være 10 cm brede, og de skal være vide.

I internationale kampe er der lidt mere snævre grænser for, hvor stor fodboldbanen skal være:

  • Længde (sidelinjer): Minimum 100 meter - Maksimum 110 meter
  • Bredde (mållinjer): Minimum 64 meter - Maksimum 75 meter

Den mest anvendte størrelse på en fodboldbane er imidlertid 105 x 68 meter, som er de mål, jeg har skrevet ovenfor.

De indvendige mål for et fodboldmål er 7,32 og 2,44.

Yderligere informationer om fodboldbanen

En fodboldbane skal være rektangulær (længden skal være større end bredden), og den skal være afmærket med linjer. Linjerne hører med til banen.

Banen har sidelinjer og baglinjerne hedder i virkeligheden mållinjer.

Banen er delt i to halvdele af midterlinjen, som går helt ud til sidelinjerne.

På en 11-mandsbane er der fra banens centrum en midtercirkel på 9,15 meter i radius.

Målfeltet er det mindste felt lige omkring målet. Det har en bredde på 5,5 meter fra indersiden af hver målstolpe. Linjerne er 5,5 meter lange.

Straffesparksfeltet er det store felt, hvor målmanden må tage med hænder. Fra indersiden af hver målstolpe er der 16,5 til siderne af straffesparksfeltet. Linjerne er også 16,5 meter lange.

Straffesparkspletten eller straffesparksmærket er 11 meter fra mållinjen. Straffesparkspletten er 22 cm i diameter. Der laves en cirkelbue med en radius på 9,15 meter fra straffesparkspletten.

Hjørneflagene står i hver hjørne af af banen. Hjørneflagne skal være mindst 1,5 meter høje og have et flag på den.

Ved hjørneflagene er der en kvartcirkel, der har en radius på 1 meter.

størrelse fodboldbane
Her kan du se målene på en fodboldbane til 11-mands

Konklusion

Fodboldbaner kommer altså i mange forskellige størrelser. Jeg har kigget på de officielle retningslinjer fra DBU for at finde banestørrelserne.

Jeg har også skrevet lidt om størrelsen på en fodbold og hvor meget den vejer her.

Kommentarer