En slidt læderbold, udtrådte gummisko med små fodboldfødder i og et mål, hvor malingen er ved at skalle af. Som med et trylleslag forvandles pladsen til et stort stadion med berømte spillere i små korte bukser og lange korte ærmer (til at vokse i) med idolets nummer på ryggen og i bevidstheden.

Jeg har mange gange haft sved på panden, græs på tøjet og et smittende smil i ansigtet efter at have lært et trick, som en af mine venner viste mig, eller som jeg havde set i tv. Jeg ledte imidlertid forgæves efter fodboldtricks, da jeg var dreng. Så havde jeg garanteret brugt endnu flere timer ude på grønsværen.

I forbindelse med Dansk Boldspil-Unions Fodboldskole i 2003 skrev jeg et hæfte om Fodboldtricks, som du nu kan læse her.

Fodboldens Tricks

Fodboldens Tricks

Ambitionen i Fodboldens Tricks har været at samle så mange tricks, driblinger, finter, finurlige spark som overhovedet muligt. Der er masser at gå i gang med.

Læs mere

I hæftet kan du bl.a. læse om:

Køb Fodboldens Tricks som PDF

Inspiration til træner og spiller

Indholdet her på Fodboldens Legestue skulle gerne inspirere spillerne til at tage en times tid i selskab med en fodbold og en frodig græsplæne. Det kræver masser af tid at selvtræne øvelserne, og det kan risikere at gå ud over din mors blomsterbed. Af erfaring ved jeg, at det er skældud værd (endelig) at se en detalje lykkes efter timers træning.

Men det skulle også gerne inspirere træneren til at huske boldlegen (som et element) i træningen. Purken eller tøsen med stritører og lyst, tjavset hår på ti år eller tredive år kan alle få stor fornøjelse af narrestregerne.

Der er mange kappestride på det store stadion. De fremmødte spillere konkurrerer fx i hvem der mestrer flest tricks eller kan jonglere flest gange på hovedet. Ved mørkets frembrud trasker de små fodboldben nødtvunget hjem. Moderens (eller kærestens) bebrejdende blik, fordi tøjet er uvaskeligt snavset, betyder ikke noget, for du er glad – og bolden er glad. Og i morgen er ny dag, hvor der igen kan øves.

Rigtig god fornøjelse. Vi ses på banen!

Se eksempler på fodboldtricks fra Fodboldens Tricks

Adidas

Du jonglerer, mens du sidder ned. Undervejs fører du det ene ben rundt om bolden, lige efter du har skudt til bolden med det andet ben. Bolden kommer så til syne på udvendige side af benet igen, og jongleringen fortsættes, uden at bolden rammer jorden.

Amerikansk pandekage

Spark bolden lidt op i luften. Kryds det ene ben enten foran eller bagved det andet, og lad bolden springe op fra indersiden af foden. Det ser især flot ud, når du laver det bag støttebenet.

Backbreaker

Spark bolden et stykke op i luften. Lad bolden ramme dig midt på ryggen, så bolden springer op igen, og du kan jonglere videre.

Davids’ Globetrotter

Spark bolden op til skulderhøjde. Bolden skal underskrue en smule. Stik armen ud og lad bolden rulle langs armen, over det øverste af ryggen og videre ad den anden arm, hvor du fortsætter jongleringen. Du kan gøre det enten ved at starte det hele på siden af kroppen og lade bolden rulle lige på tværs af kroppen. Eller du kan strække armen frem foran dig og dreje en halv omgang, når bolden kommer til skulderen.

Davids’ klister

Du balancerer med bolden på vristen (Kattepote). Først kaster du bolden 5-10 centimeter op i luften lidt ud til siden. Du griber den igen og lader som om du kaster bolden lidt til den ene side for at føre bevægelsen videre og kaste bolden til den anden side (udad).

Davids’ vandfald

Spark bolden op til skulderhøjde. Bolden skal underskrue lidt. Stik armen frem og lad bolden rulle på armen over skulderen. Med hælen sparker du den tilbage over din egen skulder eller hoved og jonglerer videre.

Den fortrædelige kat

Lav en Kattepote. Uden at slippe bolden skal du sparke bolden i gulvet med den vrist, du balancerer med bolden på. Du skal svinge benet lidt tilbage og være meget hurtigt til at skubbe bolden ned i gulvet og fortsætte jongleringen, når den springer op igen.

Den løbende hoppe

Du sparker bolden op lige foran dig. Netop som bolden rammer jorden, skal du træffe den med hælen af den ene fod, så bolden bliver sparket ind på den anden fods inderside. Derefter springer bolden i spil igen.

Dupont

Spark bolden op lidt foran dig. Lad bolde rammme jorden mellem dine ben. Lige som bolden rammer jorden, træder du foran bolden, og sparker til bolden med hælen, så den den flyver over hovedet.

Fendrik

Spark bolden lidt op foran dig selv. Lad den dale, indtil den er lige ud for dine fødder. Nu træffer du den med hælen af den ene fod, så bolden sparkes ind på tåen af den anden fod. Bolden springer i spil igen (ligner boldløftet Hoppen).

Fendrik bagom

Spark bolden lidt op i luften foran dig. Lige når bolden er ud for din fod, sparker du den med hælen ind på indersiden af den anden fod, som du lader stå i græsset. Bolden skal springe frem på udvendige side af dit støtteben.

Globetrotters

Det her trick er et rigtigt basketballtrick, men vi låner det lige. Spark bolden op i luften. Fang bolden på den ene hånd, lad den rulle ned ad armen via brystet og ud på den anden arm. Når bolden ruller ned igen, jonglerer du videre.

Guordiola

Lad en høj serv ramme det forreste af din fod. Ved at træde det forreste af foden i gulvet først sikrer du, at foden står fladt på jorden, når bolden rammer. Vær opmærksom på, at bolden ofte vil springe lidt fremefter. Dette trick er ret imponerende, hvis det lykkes.

Huttelihuthut

Spark bolden op i luften, og lad den ramme jorden. Samtidig springer du over bolden med det ene ben, men i samme øjeblik skal du ramme bolden med knæet af det andet ben, så bolden bliver slået ned i gulvet og springer op bag det ben, du førte over bolden.

Knækkeren

Spil en bold op lige foran dig i en passende højde. Gør klar til at møde bolden med knæet. Lige inden bolden rammer knæet, strækker du benet – det er faktisk detaljen i al sin pragt. OBS! Bolden kommer kortvarigt til at hvile på knæet, men vippes hurtigt op i luften igen. Det ser måske lidt tilfældigt ud, men det kræver en del øvelse.

Krydshæl

Læg bolden død på den ene fod. Kast bolden lidt op i luften og spark bolden ned i jorden med hælen af den modsatte fod.

Kysset

Spark bolden op over hovedhøjde. Kys bolden med en ordentlig trutmund. Lad bolden falde igen og jongler videre. Du skal forsøge at træffe bolden på det højeste punkt og følge bolden nedad, ellers slår den hårdere, end du vil bryde dig om.

Laudrups sandkasse

Du løber på tværs af fx et forsvar. Før foden ind under bolden og løft den op ud mod siden over over forsvaret uden at kigge den vej. På den anden side af forsvaret kommer en af dine kammerater løbende og får fat i bolden. Michael Laudrup udførte dette trick med en høj grad af perfektionisme til Ebbe Sand i kvartfinalen mod Nigeria under VM 1998. Ebbe Sand tog bolden med med hovedet mellem to mand, og scorede fladt i det korte hjørne.

Lund

Træd på bolden og før den fremad med fodsålen. Lad benet gå i græsset foran bolden, så den rammer din hæl (derved springer bolden lidt op i luften). I næste skridt sparker du bolden op i luften med hælen. Det kan lade sig gøre at føre den med over dit eget hoved. Det er vigtigt, at du lader det hele foregå i løb, og at du hurtigt får væggten fremover, så underbenet laver en bakke, som bolden springer lidt op i luften ved første kontakt med hælen.

Nakke til hæl

Grib bolden på nakken. Ved at rejse dig lidt op, kan du få bolden til at rulle ned ad ryggen på dig selv. Uden den rammer jorden, skal du sparke bolden over hovedet på dig selv med hælen.

Nakkebordkunst

Grib bolden på nakken. Som tryllekunstneren tager dugen af bordet med al servicen på, tager du trøjen af med bolden liggende på nakken.

Pandekagen

Bolden sparkes op i luften lidt ud til den ene side. Lige før bolden rammer jorden, lægger du foden sidelæns ned på græsset ved siden af kroppen, og lader bolden ramme ydersiden, således at den springer op igen.

OBS! Foden skal være helt i jorden, ellers tages farten af bolden. Se oven over. Nummeret kan også laves med indersiden foran kroppen. Når du har øvet med ydersiden og indersiden kan du måske sammensætte det, så du først laver pandekagen med indersiden og umiddelbart efter laver den med ydersiden, inden du jonglerer videre… eller vristen benyttes for samme effekt.

Det kræver en høj serv for at få kraft nok til opspringet, og bolden vil ofte springe lidt frem. OBS! Træd det forreste af foden i jorden først! Kan benyttes til at redde en lav bold fra en du jonglerer sammen med, og det ser faktisk ganske imponerende ud, hvis det lykkes… eller du kan krydse benene enten foran eller bagom og igen benytte indersiden til pandekagen.

Rørstrømsk

Bolden ligger på jorden foran dig. Sæt dig ned med et knæ på hver side af bolden og klem knæene sammen. Rejs dig hurtigt op. På vej op slipper bolden, så du kan jonglere videre.

Scooby

Spark bolden op i lårhøjde med underskru. Før så venstrebenet over bolden, og lad den dale ned på højrefoden, som bliver på jorden. Når bolden træffer højrefoden, vil den springe op i luften igen, og du kan fortsætte med at jonglere.

Sjippetovets lærling

Spark bolden lidt op i luften. Før benet rundt om bolden. Lad bolden ramme jorden og jongler videre.

Snurretur

Grib bolden på nakken. Ligesom du griber bolden, drejer du øjeblikkeligt en omgang og lader bolden falde ned med det samme. Du jonglerer videre efter at have drejet en halv omgang, uden at bolden rammer jorden.

Strøm

Lad bolden ramme jorden. Slå den i jorden bagom støttebenet med vristen eller indersiden. Samtidig drejer du en halv omgang og jonglerer videre med bolden.

Willies

Spark bolden lidt op i luften foran dig. Med den ene fod sparker du over bolden. Bolden lader du ramme den anden fod, som står på gulvet. Ved at vippe lidt op i tåen, når bolden rammer foden, kan du få bolden til at springe i spil igen. Sørg for at træde lidt frem mod bolden, når du svinger dit ben over bolden.

Videoer af fodboldtricks

Her har jeg et par eksempler på videoerne fra Fodboldens Tricks.

Til spilleren: Hvorfor skal du øve fodboldtricks?

”Hvis man undlader at gøre det, man ikke kan, så kan det hele godt gå hen og blive lidt trist…”

Du skal lære tricks, fordi du synes, at det er sjovt og udfordrende. Når du bliver rigtig dygtig, kan nogle af trickene endda bruges i kampsituationer. Det skal du bare gøre – også selvom træneren mister al kuløren i ansigtet. For at få bolden til at gøre noget, skal du bruge din krop.

I begyndelsen er det svært, men når du har forsøgt nogle gange, bliver du bedre. Det bliver du, fordi din krop lærer af bevægelserne. Du vil opleve, at du med tiden hurtigere lærer nye tricks. Det er fordi, du efterhånden får en god fornemmelse for, hvad kroppen skal gøre i forskellige situationer. Du forbedrer din kropsbeherskelse og boldføling.

Nøgleordene når du skal lære kropslige færdigheder er balance, elegance og intelligens.

  • For det første er det lettere at lave en bevægelse, når du er i god balance. Når du træner skal du hele tiden mærke efter, om du synes, at du har en god balance.
  • For det andet skal du forsøge at gøre tingene med elegance. Når du får bevægelserne til at se lette ud, får du lavet den mest hensigtsmæssige bevægelse, hvor din krop er ikke optaget af unødvendige medbevægelser.
  • For det tredje er det en fordel, hvis du viser lidt intelligens. Hvis tingene ikke helt lykkes, skal du nemlig kunne spørge dig selv: hvad skal der til, for at det kommer til at lykkes?

Måske har du mest lyst til at sætte dig på en stol og være frustreret, fordi du synes øvelserne lyder svære. Det er udmærket, for så kan du blive overrasket over, at det faktisk slet ikke er så svært endda. Du skal bare starte med at sætte dig et mål for, hvad du gerne vil lære. Så går du i gang med at øve dig.

Du kan læse mere om at lave din egen målsætning i Fodboldens Træningshjælper.

Du skal altid sørge for at øve dig i det, du er god til. Samtidig er det dog en god ide, at du forsøger at træne nogle af de ting, du er knap så god til. Derfor skal du træne begge ben. Om ikke for at få to lige gode ben, så i hvert fald for at få et støtteben, der kan bruges til lidt mere end blot at stå på. Under alle omstændigheder skal du ikke fortvivle. Der er aldrig nogen, der har vundet en fodboldkamp, fordi de kunne tage ti på venstre eller svæve hen over banen. Men det hjælper.

Til træneren

Som træner giver du spillerne mulighederne for at lære noget, men de skal selv gøre det. Man lærer nemlig kun det, man selv gør. For at give spillerne de gunstigste læringsbetingelser skal du fortælle spillerne, hvad de skal rette opmærksomheden mod. På den måde bevidstgøres spillerne om formålet med deres handlinger.1

Det betyder, at du bør delagtiggøre spillerne i nogle af dine overvejelser bag øvelserne.

Hvorfor tekniske udfordringer?

Efter min opfattelse bør alle trænere sørge for at have tekniske udfordringer som en del af træningen. Det mener jeg hovedsageligt af tre grunde.

  • For det første udvider det spillernes bevægelseserfaring. Fodbold er et spil med mange åbne færdigheder, hvor spillerne kontinuerligt skal vælge passende handlinger i forhold til skiftende situationer. Den dygtige spiller har en evne til at vælge den mest hensigtsmæssige bevægelse i mange forskellige situationer. Træning af hæftes tekniske udfordringer er med til at udvide bevægelsesrepertoiret og give øvelse i at justere ens bevægelser.
  • For det andet kan træningen af tricks give umiddelbare succesoplevelser. Det er lukkede færdigheder, som ikke forstyrres af vejr, vind, modstandere og højtråbende tilskuere. At øve tricks kalder heller ikke på spørgsmålene: vandt du? eller scorede du? Derved minder det os om, at det i højere grad bør gælde om at spille godt og gøre det bedst muligt, snarere end om man vinder en pokal.
  • For det tredje er det en måde at animere til selvtræning.

Det kræver masser af (selv)træning at få bolden til at makke ret. Udfordringerne i sig selv er ofte nok til, at spillerne ivrigt begynder at selvtræne. Du kan puste lidt til ilden ved at give spillerne små opgaver for til næste gang. Det er trænerens vigtigste opgave at give spillerne gunstige læringsbetingelser. Derfor behøver du heller ikke udvælge et pensum, som spillerne absolut skal gennemgå.3

Giv dem i stedet nogle forskellige muligheder, hvor spillerne individuelt kan vælge de finter, de bedst kan lide, eller endnu bedre: lad dem selv finde på.

Hvordan?

Ungdomsspillere lærer hurtigt ved at imitere bevægelser. Det er en af tankerne bag instruktionsmetoden: Vis-forklar-vis, hvor træneren viser finten, forklarer den evt. ved at gå den langsomt igennem og viser finten igen.

Du kan hjælpe dig selv ved at afprøve detaljerne. På den måde finder du ud af, hvad du selv kan vise, hvad en spiller kan vise, og hvad du må nøjes med at forklare. Samtidig finder du ud af, hvad der er svært ved tricket. Du kan altid vise noget af detaljen. Hvis spillerne ser, at du også går rundt og øver dig, bliver de endnu mere interesserede i at lære noget.

Det er op til trænerens fantasi og opfindsomhed, hvordan mulighederne inddrages i træningen. Det kan være som udfordringer ved op- eller nedvarmningen eller som adspredelse i træningen. Du kan finde træningsøvelser til driblinger under fodboldøvelser.

Bliver de tekniske finurligheder i hæftet en integreret del af træningen – og tør trænerne at give spillerne lov til at bruge dem – så tror jeg, at kampene bliver lidt sjovere at kigge på i fremtiden.

Videoer af fodboldtricks

Amerikansk pandekage

Spark bolden lidt op i luften foran dig. Med den ene fod sparker du over bolden. Bolden lader du ramme den anden fod, som står på gulvet. Ved at vippe lidt o...

Babyens Paradis

Du kan gribe bolden ved, at du trækker det nederste af trøjen ud, og bolden sparkes op under trøjen. Når bolden er under trøjen, trækker du igen trøjen ind t...

Babyens Redningsnet

Dette trick kræver en løst hængende trøje. Bolden sparkes lige op i luften til ca. hovedhøjde. Når den daler ned igen, griber du bolden ved at holde trøjen u...

Bakken

Vend dig med siden til bolden og stik benet ud til siden, således at bolden rammer ydersiden ved anklen. Her vil bolden så enten springe op eller løbe lidt o...

Balance på brystet

Du kan fange bolden på brystet. Det gør du ved at sparke bolden op til brysthøjde. Lav en smule underskru i bolden. Nu skal du bøje lidt i knæene og læne dig...

Balance på hovedet

Her står du og header stadig mindre kraftigt, indtil bolden til sidst ligger stille på hovedet. Sørg for at være i god balance, så du hele tiden kan korriger...

Balletløft

Den ene fod placeres oven på bolden og den anden fod lige bagved. Du skubber først bolden lidt væk for hurtigt at trække den ind mod kroppen igen. Samtidig m...

Basisløft I

Tåspidsen af højre fod sættes lige bag bolden. Støttebenet sættes ved siden af bolden. Foden føres ind under bolden, så den løftes. Kan du løfte bolden op ti...

Basisløft II

Bolden trækkes tilbage mod kroppen med fodsålen. Bevægelsen fortsættes, indtil foden er nede på jorden. Her føres vristen ind under bolden, hvorefter foden l...

Basketkurven

Du sparker bolden højt op i luften lige foran dig. Nu skal du lave en basketballkurv med dine arme og hænder. Bolden skal passere igennem denne ring - og du ...

Brazil

Bolden sparkes op i en passende højde foran dig. Underkroppen drejes således, at bolden træffes med hælen, inden bolden rammer jorden, og der jongleres videre.

Bryst til nakke

Balancer med bolden på brystet. Få bolden til at rulle op på skulderen og derfra over på nakken.

Dana II

Bolden føres med højre bens inderside op ad venstre bens læg, så bolden bliver spillet lidt bag ud. Den slås med vristen af højre ben i jorden bag venstre be...

Dana III

Bolden trækkes med venstre bens inderside op ad højre ben. Så laver du et hurtigt benskift, så du i næste bevægelse kan slå bolden i jorden med højre ben bag...

Dana I

Samme udgangspunkt som Rundt-om, men nu skal bolden halvvejs i rotationen bankes i jorden med vristen af den fod, du også bruger til at rulle bolden op ad be...

Danseren

Bolden sparkes op i luften, hvorefter du hopper op og rammer bolden med det ene fods inderside bag det andet ben. Kræver nogen øvelse. Start med at kaste bol...

Davids Globetrotter

Spark bolden op til skulderhøjde. Bolden skal underskrue en smule. Stik armen ud og lad bolden rulle langs armen, over det øverste af ryggen og videre nedad ...

Diego

Du fører højre ben bag venstre ben, som bliver støtteben. Idet bolden rammer højre tå, fører du foden opad, så bolden følger med. På en hurtig bold kan du ba...

Dyrplageren

Det ene ben løftes, så bolden ruller op langs indersiden af det modsatte ben (ligesom Græshoppen). Bolden slippes og rammes med undersiden af hælen, således ...

Fortuna

Du sætter dig ned på hug med det ene knæ i græsset (se billedet). I denne stilling lader du ganske enkelt bolden ramme det knæ, der er i græsset, og bolden s...

Frøen

Klem bolden fast mellem fødderne. Ved at hoppe og føre fødderne fremefter, kan du kaste bolden til en makker, som griber den med hænderne eller begynder at j...

Græshoppen

Det ene ben løftes med et kraftigt knæløft, så bolden rulles op langs indersiden af det modsatte ben, og bolden er i luften til videre jonglering.

Hagi

Idet bolden kommer rullende, vender du dig bort fra bolden. Du lader bolden ramme hælen, hvorved bolden løftes, og du vender dig hurtigt rundt for at påbegyn...

Hingsten

Udgangspunktet er som Hoppen, men nu skal bolden springe op bag støttebenet. Efter at have ramt bolden med hælen af højre ben trædes ned foran bolden, og sto...

Hoppen

Bolden placeres på den indvendige side af højre fods storetå. Foden er drejet lidt udad. Bolden rammes herefter med hælen af venstre fod.

Hovedet

Hold bolden i luften kun ved hjælp af hovedet.

Hutelihut

Flemming Toft udødeliggjorde ved EM-finalen i 1992 mellem Danmark og Tyskland dette udtryk. Danmark vandt som bekendt kampen, og du kan vinde beundrende blik...

Jonglering på skuldrene

Så er vi virkelig i gang. For enkeltes vedkommende kræver dette indledningsvist en anelse styrketræning for at opbygge en egentlig flade på skulderen?! Hver ...

Jorden rundt

Bolden starter på den ene fod, sparkes op på låret, videre til skulderen, op på hovedet, den modsatte vej ned igen, hvorefter tilbageturen startes med det sa...

Karlsens klister

Grib bolden skiftevis med fødderne. Det ser flot ud, når det lykkes. Måske bliver du så dygtig, at du kan lave en vilkårlig serie fikseringer, uden at bolden...

Katapult

Grib bolden mellem knæene. Bolden slynges over hovedet på dig selv med hælen som katapult. Ved at føre knæet op foran dig er det muligt at føre bolden over m...

Kattepote

Det er vigtigt at møde bolden langt oppe og følge boldens bevægelse nedad med foden bøjet opad. Hvor lang tid kan du holde bolden på vristen? Husk at øve med...

Kickstart en rumfærge

Dette trick ligner Dyrplageren meget. Start med bolden klemt fast mellem fødderne. Træk bolden lidt op ad højre ben med venstre fod, så du kun står på højre ...

Klapfælden

Stå med tåen af den ene fod så tæt på bolden som muligt. Sving det andet ben ved siden af bolden og forbi. Kraften fra svingbenet får dig til at springe lidt...

Kuno

Fortuna kan også laves ved, at du fører det ben, du vil løfte bolden med, bag ved støttebenet. Det kræver en god balance og lidt smidighed, men ser imponeren...

Lår og bryst

Denne fiksering kræver naturligvis den rette størrelse ift. bolden. Bolden skal gribes mellem det øverste af brystet og det yderste af låret. Det er ret smar...

Lommekniven

Bolden spilles op i en passende højde til at gribe den mellem hælen og den dertil hørende balle. Du skal hugge som en slange. Når du rammer bolden, må grebet...

Matti

Træk bolden tilbage med højre ben. Træd et skridt tilbage samtidig med at du træder over bolden med venstre ben. Løft så bolden med højre ben. Ligner Den Før...

Mellem fødderne

Det ene ben laver det meste arbejde. Du hopper op med standbenet i lodret stilling, mens ”gribebenet” flagrer lidt ud til siden. Når bolden er lige over jord...

Mellem knæene

Her er det vigtigt, at du i udgangspunktet ikke har for stor afstand mellem fødderne. Det er lettest, hvis du hopper lidt ind over bolden samtidig med, at kn...

Mens du sætter dig

Du sparker en høj bold op i luften. Netop som bolden kommer dalende, sætter du dig ned på enden, således at bolden lander mellem dine bøjede knæ og mave.

Nakke til hæl

Grib bolden på nakken. Ved at rejse dig lidt op, kan du få bolden til at rulle ned ad ryggen på dig selv. Uden den rammer jorden, skal du sparke bolden over ...

Nakken

Bolden sparkes (eller kastes) op lidt over hovedhøjde, og du forsøger at gribe den på nakken. Udgangspunktet er almindelig stående stilling. Du skal trække s...

Omvendt sjippetov

Vip bolden op med den ene fod, mens den anden fod agerer sjippetov. Du lader bolden hvile på den ene vrist. Idet bolden vippes op i luften med det ene ben, s...

Pandekage med sirup

Spark bolden lidt op i luften. Kryds det ene ben enten foran eller bagved det andet og lad bolden springe op fra indersiden af foden. Det ser især imponerend...

Pandekage

Bolden sparkes op i luften lidt ud til den ene side. Lige før bolden rammer jorden, lægger du foden sidelæns ned på græsset ved siden af kroppen og lader bol...

Regnbuen light

En nemmere udgave af Regnbuen. Du fastholder bolden på den indvendige side af hælen med det andet bens inderside. Samtidig med at bolden med indersiden rulle...

Regnbuen

Bolden placeres mellem den ene fods hæl og den anden fods vrist. Herefter rulles den med vristen op på hælen og fastholdes der. I en hurtig bevægelse løftes ...

Rottefælden

Stå med den ene tå oven på bolden og den anden fod helt inde under bolden. Lop bolden lidt op ved at hoppe lidt op i luften. Slå bolden i jorden med den øver...

Rundt om

Bolden er klemt fast mellem fødderne. Der drejes hurtigt en halv omgang rundt omkring venstre ben, som bliver i græsset. Venstre arm skal svinges bagud, mens...

Sjippetov

Din fod skal nu agere sjippetov for bolden. Du skal føre din fod rundt om bolden og jonglere videre. Lettest hvis du først lader bolden hvile på din vrist. I...

Sjippetovets lærling

Spark bolden lidt op i luften. Før benet rundt om bolden. Lad bolden ramme jorden og jongler videre.

Skovgaard

Den ene fod placeres oven på bolden lidt ude i siden. Du træder nu foden hårdt ned på bolden, og lader foden fortsætte på udvendige side af den. Samtidig med...

Snurretur

Grib bolden på nakken. Ligesom du griber bolden, drejer du øjeblikkeligt en omgang og lader bolden falde ned med det samme. Du jonglerer videre efter at have...

Soldatervip

Fødderne placeres på hver sin side af bolden (5-10 cm). Samtidig med at fødderne samles på soldatermanér under bolden, læner du dig lidt bagud, og bolden pre...

Truck

Bolden skal nu være helt tilbage mellem hælene. Med begge fødder løftes bolden bagom og op til hovedet, hvor der jongleres. Evt. kan bolden løftes over hoved...

Udvidet basisløft I

Du starter med tåspidsen af det ene ben lige bag bolden. Nu føres det andet ben først ind over bolden, så du kommer til at stå med krydsede ben, og løftet fo...

Udvidet basisløft II

Bolden trækkes tilbage med fodsålen af højre ben. Bolden skal vippes bag om venstre med højre fods storetå. Du skal trække bolden noget længere med venstre f...