Fodboldens Legestue

Fodboldens Legestue

Fodboldens Legestues ambition er at gøre fodbold sjovere at spille og kigge på. Det startede med et hæfte med tricks, som vandt Kinnarpsprisen på DBUs Fodboldskole 1996, men er nu blevet et koncept, som er en måde at tænke fodbold på.

Fodboldrytmer

Her beskriver vi afrikansk opvarmning, rytmisk opvarmning og fodboldrytmer, så du kan lave opvarmningen lidt mere spændende.

Hvis du vil læse mere om fodboldrytmer, kan du klikke dig rundt nedenunder.

Rytmer og fodbold

De gamle grækere have en dyd, de kalder eubuli. Begrebet dækker over evnen til at se noget på en ny baggrund og evnen til at se noget nyt i det gamle. I sin rene betydning betyder eubuli ”godt gået”. Det er en sans for mulighederne og en evne til at opdage uopdagede muligheder (Fogh Kirkeby: 128). Hvis du tager temaet fodboldrytmer alvorligt, så er det godt gået. Ting er kun sjove, hvis det tages alvorligt! Rytme er måske den vigtigste bestanddel overhovedet i fodbold. Rytme har betydning for alt der har med den enkeltes spillers måde at behandle bolden på – og for den måde holdet spiller på.

Steen Eiler Rasmussen beskriver i sit essay ’Michelangelo og fodbold’ lighedspunkter mellem kunsten og sporten. Han fremhæver rytmen i sporten:

”Fodboldspilleren er strateg, han beregner sit spil ligesaavel som skakspilleren, men bare lynsnart. Men han har tillige den rytme i kroppen, som skal til for gennemførelsen af spillet. Det, der giver den gode sportsmand, er ikke muskler, det er først og fremmest fornemmelsen for rytmen i hans sport.”

— Steen Eiler Rasmussen

Vi vil gerne have sydlandsk smidighed og løssluppenhed ind i vores spillere og spillet på banen. Vi nyder brasilianernes elegance, som vi tilskriver en udpræget sans for rytme. Vi bliver imponerede, når vi ser afrikanere, der varmer op med taktfaste klap og skøre skrål. Vi mener begrundelsen for deres udviklede rytme skal findes i stammedansene og sambaen. Men vi kan selv tage fat på rytmen som et element i vores træning – også selvom du ikke er vokset op på eksotiske breddegrader eller er født på en danseskole.

Lad os forsøge at nærme os lidt, hvad rytme er? Hvad mon de gamle grækere mente om fænomenet?

Ordet kairos var indhugget i en stensøjle ved indgangen til den oldgræske olympiade. Det betyder ’det rette øjeblik’. Et øjeblik man kan udnytte eller miste. Ordet minder atleten om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt på den rigtige måde (Thybo 1999). Vi kan oversætte kairos til timing, og timing er nært beslægtet med rytme.

For at blive ved de gamle grækere et øjeblik endnu, så brugte de ordet rhytmós til at betegne noget med et flydende forløb. Men det er ikke bare flydende. Der er et mønster i det flydende. Tingene sker netop på den rette tid og på det rette sted. Kigger vi på rytme fra idrættens perspektiv, er rytme ifølge Thybo (1999) et synkroniseret bevægelsesmønster i tid. Det er en rimelig åben definition – et bredt udgangspunkt, som vi vil forsøge at angribe fra forskellige vinkler i dette hæfte. Vi nærmer os en lidt mere præcis definition af fodboldrytme med en skelnen mellem individuel og holdmæssig rytme:

  1. Den individuelle rytme Rytme er en flydende bevægelse i et mønster af afspænding og spænding mellem musklerne på det rigtige tidspunkt i en regelmæssig afveksling. En god rytme sørger for, at den enkelte koordinerer kroppens bevægelser, så de udføres lettest muligt. En god rytme er sammen med en god balance grundlæggende for en god koordination.

  2. Den holdmæssige rytme Her kigger vi mere på den timing, vi gerne vil fremelske hos spillerne. Hvis spillerne konstant bevæger sig de rigtige steder hen på de rigtige tidspunkter til bolde, der netop bliver afleveret med den rette hastighed og kraft, så vil vi opleve, at der er rytme i spillet. Eller når forsvaret netop får en indbyrdes forståelse, der gør, at hele forsvarsblokken ubesværet sværmer hen over banen i sin jagt efter bolden i en vekslen mellem afventende og pressende spil.

Træning af rytme

Man forbinder ofte rytme med musik, og musik kan også være et glimrende redskab til at fremelske og fremhæve rytme i bevægelser. Rytme giver musikken karakter og en fornemmelse af regelmæssighed, forudsigelighed og harmoni (Thybo 1999). Rytmen i musikken kan være taktstok for bevægelser og dermed give bevægelserne samme regelmæssighed og harmoni.

Men musik er ikke nødvendig for at arbejde med rytme!

Individuel rytme. Det vanskelige er, at vi ikke kan fortælle dig nøjagtig, hvordan en god rytmisk bevægelse ser ud. Bevægelser er individuelle og afhænger af den kontekst de udføres i (Thybo 1999). Som træner kan du kun se, om du synes bevægelsen ser let og ubesværet ud, og om bevægelsen har rytme. Hvordan du vurderer, det du ser, beror på et skøn.

Holdmæssig rytme. Du kan i mange af øvelserne med flere spillere forsøge at fremelske rytmen og timingen i udførelsen. Hold fast i timingen som et instruktionsmoment, og du må gerne understrege over for spillerne, hvordan du synes rytmen i udførelsen af en øvelse skal være. Igen kan vi ikke beskrive os ud af, hvordan rytmen i en afleveringsøvelse skal være, men vi forsøger at give nogle pejlingspunkter, og så må du give øvelserne dit eget personlige præg på baggrund af den målgruppe, du underviser.

video til Fodboldrytmer

Fodboldrytmer kan faktisk findes i alle træningsøvelser. Det er blot et spørgsmål om at udvælge egnede øvelser, bruge fantasien og eksperimentere med kombinationen af rytmer og fodboldrelaterede bevægelser.

At træne rytme kræver noget af dig

Der er ikke nogen tvivl om, at undervisning i rytmer kræver noget ekstraordinært af dig. Vi forlanger ikke, at du skal kunne lave din egen fodbolddans til musik. Vi forlanger heller ikke, at du mestrer alle rytmiske øvelser i hæftet. Vi forventer derimod, at du gør en indsats for at tilegne dig nogle af de forslag, vi lægger frem – og evt. supplerer med dine egne.

At træne rytme kræver noget af spillerne

De færreste spillere er i deres klub vant til at arbejde med rytme; derfor vil det uden tvivl være noget meget ukendt, du præsenterer for dem. Det er kun godt, men du må altid huske på, at de fleste mennesker også gerne vil møde noget kendt, som de mestrer i forvejen, hvis de for alvor skal have mod på at tilegne sig ukendt stof. Derfor er det en god ide, hvis du tager nogle lidt velkendte øvelser, men måske forsøger at give det et rytmisk aspekt – og det er en god ide at fjerne fokus fra rytmerne nogle gange, så spillerne får et lille pusterum, hvor indtrykkene kan lagre sig.

Køb PDF med Fodboldrytmer

Fodboldrytmer

Fodboldrytmer

Fodboldrytmer giver dig inspiration til at implementere rytmer i din træning. Hvordan kan du bruge afrikansk opvarmning og brasiliansk samba som inspiration?

Se videoer og eksempler med fodboldrytmer

Angola

Vi skal lave en lille fransk inspireret can can. To og to tager fatning om hinandens skuldre. Først laves gadedrengehop fremad i takt for at finde rytmen. Næ...

Benin

Lav to hop fremad med samlet afsæt. Klap to gange på skinnebenet. To klap på maven og stræk højre arm ud til siden. Lav serien forfra, men næste gang er det ...

Burkino Faso

Klap på højre yderside, chassé, klap på venstre yderside, chassé, klap på højre yderside, venstre yderside og højre yderside, mens du drejer rundt med højre ...

Burundi

Samme som ovenstående. Men i stedet for at føre benet udad, fører du det udefra og indad. På den måde skal du lave chassé-trinet lidt mere fremadrettet.

Cameroun

Små gadedrengehop fremad. Klap på knæene, kryds armene på brystet, klap på knæene, armene over hovedet.

Elfenbenskysten

Før højre knæ lige frem og drej benet udad i hoften. Lav et chassé mod højre, mens du klapper to gange. Herfra gør du det samme med venstre ben og laver chas...

Foot spark

I de følgende øvelser arbejdes parvis. Den ene spiller holder bolden, mens den anden arbejder. Pas på ikke at blive ramt over fingrene. Spilleren, der holder...

Footstep 2

Her skal vi lave fodbold rock’n’roll. Udgangspunktet for grundtrinet i rock’n’roll er spark skiftevis med højre og venstre ben med et lille mellemhop.

Gambia

Hop frem med samlede fødder. Drej højre fod udad. Klap på højre yderside. Hop fremad igen. Drej venstre fod udad og klap på venstre yderside.

Kenya

Små gadedrengehop fremad. Armene føres samtidig tilbage med den ene arm over hovedet og den anden arm nede langs siden. Næste gang skifter armene position. D...

Lesotho

Klap på højre yderside. Chassé. Klap på venstre yderside. Chassé. Klap på højre inderside. Chassé. Klap på venstre inderside. Chasse. Klap under højre ben me...

Madagascar

Almindelig løb fremad. Klask på højre yderside; klask på venstre yderside og klap en gang. Klap igen på ydersiderne og næste gang klapper du to gange. Du kan...

Mozambique

Klap på højre knæ, chassé, klap på venstre knæ, chassé. Før højre ben ud til siden og bagud. Samme med venstre ben. Dobbeltklap på et chassé fremad først med...

Namibia

Almindelig langsomt løb fremad. Her klappes i tre planer. Først klappes lige over græsset. Dernæst med armene strakt lige frem og til sidst klappes en gang o...

Senegal

Spillerne fra Senegal lavede ofte denne bevægelse ved VM i 1998, når de scorede mål. Hop frem med samlede fødder, tilbage og frem igen. Spark til højre, spar...

Tanzania

Små gadedrengehop fremad. Bevægelsen går fremad som en slange, altså i zig-zag. Man skifter lidt retning hver gang, man har trukket albuerne tilbage. Der kla...

Zambia

Spring to gange frem på et ben. Spred benene og klap. Spring to gange frem på det andet ben. Spred benene og klap.

Zanzibar

Små gadedrengehop fremad. Start den ene hånd lige ud foran dig og den anden hånd ud til siden. Nu slår du med hånden fra siden til den anden hånd, så de bytt...

Artikler om fodboldrytmer

Musik og fodbold

7 minutters læsning

Det er ligheden i struktur musik og bevægelser, der gør, at vi uden problemer kan overføre elementer fra musikkens til kroppens verden og omvendt. Vi kan bl....

Fodboldstomp: Kombiner fodbold og stomp

4 minutters læsning

Fodboldstomp er en lidt usædvanlig kombination af dans, musik og fodbold. Vi skaber musik med dansen og fodbolden. Fodboldstomp er bevægelser, fodbolde og ly...

Referencer

Referencer om fodboldrytmer
  • Kjeld Fredens (1989): ’Bevægelse, musikalitet og rytmesans: grundlaget for vores udvikling’, i: Krop og Sjæl, Mosegård
  • Finn Holst og Mette Berggren (2002): ’Stomp. Med musik og krop’ Folkeskolens Musiklærerforening
  • Ole Fogh Kirkeby: Ledelsesfilosofi Steen Eiler Rasmussen: ’Michelangelo og fodbold’ i: Essays gennem mange Aar, Gyldendal
  • Roger Spry https://eteamz.active.com/sites/fitness4soccer
  • Peter Thybo (1999): ’Rytmer - om menneskets bevægelseskoordination’ Danske Fysioterapeuter nr. 22/1999