Jeg har lavet en liste med fodboldøvelser, som er særligt målrettet mod U15-spillere. Du kan bruge øvelserne til både U12, U13, U14 og U15, og mange af forslagene til øvelser kan også bruges til både de yngre spillere og ældre spillere med få tilrettelser.
Når du skal vælge fodboldøvelser til din fodboldtræning, så husk først og fremmest at tænke på, hvad formålet med øvelsen er. Vælg derefter en passende øvelse, hvor du træner det, du gerne vil træne.
Når du har valgt en øvelse, så kan det sagtens være, at du skal tilrette den lidt for at få den til at passe nøjagtigt til de børn, du skal træne.
Her kommer en lang liste med fodboldøvelser og til mange forskellige tekniske færdigheder inden for fodbold, som er målrettet mod d 12-15 årige spillere.
Teknisk træning
Du skal som træner forsøge at gøre spillerne interesserede i at blive bedre teknikere. Sørg for at spillerne hele tiden bliver udfordret, men ikke mere end, at de også med jævne mellemrum får de små succesoplevelser der gør, at de holder motivationen til at lære endnu mere. Begynd gerne med grundlæggende, enkle øvelser, hvor alle kan være med. Senere kan du så ’bygge’ på så sværhedsgraden stiger i takt med at spillerne bliver i stand til at udføre færdigheden.
Du kan hente inspiration til fodboldøvelser til teknisk træning hos 11-12 årige, når du tilretter det til denne aldersgruppe.
Taktisk træning
Det er også din opgave at få spillerne til at blive bedre til at tænke fodbold – ikke at de følger din taktik til punkt og prikke. Det er nu engang sjældent, at modstanderne løber præcis de samme steder hen, som de gør på taktikbrættet. Spillerne skal bevidstgøres om vigtigheden af at træffe de rigtige valg på banen.
Spillerne skal imidlertid heller ikke finde ud af det hele på egen hånd. Du giver dem nogle genveje i form af korte præcise instruktioner. Det er vigtigt, at spillerne bevidstgøres om, hvorfor én løsning er bedre end en anden. Det er en rigtig god idé at starte hvert modul med at fortælle spillerne, hvad det er, der skal trænes. MEN HUSK! Ikke for meget snak. Sæt dem hurtigt i gang, så de kan få en fornemmmelse af øvelsen og allerede begynde at skabe deres egne løs- ninger. Når de er i gang kan du så begynde at vejlede spillerne, både med kollektive beskeder, diskussioner og individuelle tilråb.
Det er også vigtigt, at du nøjes med at fokusere på en eller to ting ad gangen. Det giver dig bedre mulighed for at komme med gode rettelser i løbet at træningen – især hvis du inden træningen helt nøjagtigt har overvejet, hvad instruktionsmomenterne til de for- skellige øvelser og spil kunne være. Du skal dog ikke stirre dig blind på det, du har forberedt. Ofte finder spillerne selv løsninger, som er bedre end dem, du har kunnet tænke dig til. Du skal blot huske at fastholde temaet i træningen hele lektionen.
Arbejd efter Vis – Forklar – Vis modellen
- Vis spillerne hvad de skal gøre (med meget lidt snak).
- Sæt øvelsen i gang (det giver dig muligheden for at se hvordan spillerne udfører øvelsen.
- Stop efter x minutter og giv dem instruktionsmo- menterne for dén tekniske færdighed, I træner
- Vis færdigheden/øvelsen igen.
- Sæt spillerne i gang igen.
Det kan også være en god idé at drøfte de taktiske elementer med spillerne i løbet af spillet, så du tvinger dem til at tænke over, hvordan de selv spiller, og hvordan de andre spiller.
Du skal selvfølgelig ikke stoppe spillet uafbrudt. I et spil på 15 minutter kan du bruge mange stop de første 5-7 minutter. I de sidste minutter skal spillerne selv have lov at løse de problemer, der måtte opstå. Du kan eventuelt råbe få vejledende bemærkninger. Når spillet er slut evaluerer du:
I Chelsea under Mourinhos ledelse er tilråbene mellem spillerne eller fra træneren sjældent dårlige. I stedet siger man til en spiller der fejler – ’better next time’.
Opvarmning
Italiensk opvarmning
Italienerne er dygtige til koordination; træn det på italiensk i opvarmningen med en masse øvelser.
-
Koordination i takt Spillerne stiller sig i to rækker. Spillerne er sammen to og to. De løber frem til en keglemarkering, mens de laver en øvelse. Ved keglemarkeringen vender de om og løber ned bag i rækken. Den øvelse de laver skal la- ves i takt. Start let med almindeligt løb og varier med knæløft, hælspark, gadedrengehop, klap, sidelæns med klap i hænderne hver anden gang. Find selv på flere. Kræv at øvelserne er helt i takt og få eventuelt spillerne til at finde på. Derefter kan du lave nogle dribleøvelser efter samme organisation.
-
Koordinationsbane Opstil en koordinationsbane, hvor man skal løbe på forskellige måder igennem. F.eks. med høje knæløft over kegler; drible gennem kegler med forskellige betingelser; jonglere mellem to kegler; lave balan- cer med bolden; hollænderhop mellem to kegler, hvor man springer frem på højre, et lille tilbagehop, springer frem på venstre, et lille tilbagehop og så fremdeles.
Dribling og finter
Det kan være et kæmpehit at spørge spillerne om deres favoritfinte – eller én som de gerne vil lære. Når spillerne begynder at mestre en finte, er det vigtigt, at de opfordres til at afprøve finterne på hin- anden. Kun på den måde får de en fornemmelse for rytmen i finten i forhold til modstanderens og egen balance og timingen i, hvornår finten skal sættes ind. Du kan finde en masse driblelege og -øvelser fra afsnittet om de 11-12-årige. Der er ikke noget bedre end at lege med bolden og snyde en kammerat eller veninde.
Eksempler på dribleøvelser
- A afleverer til B, der tæmmer og dribler imod A, som passiv modstander. B afleverer til C osv.
-
Lav fire områder på en lang række. I hvert område placeres en spiller, som sætter sig som en ’krabbe’. De resterende spillere starter for enden af de fire områder. Driblerne skal forsøge at komme hele vejen igennem de fire områder. Der gives point til spillerne alt efter hvor langt de når.
-
A spiller en lang aflevering ud til B, der benytter en god 1. berøring og dribler mod mål. A løber ud mod B, der finter og dribler omkring A og afslutter mod mål.
- A afleverer til B, der dribler lige mod mål. A løber efter B som modstander. B afslutter. Spilles såvelfra venstre som fra højre side. Der byttes række efter hver omgang.
Positionsspil
Positionsspil: Skabe frie områder
At skabe frie områder er et væsentligt opspils- og gennembrudsprincip. Spilleren uden bold kan be- væge sig bagud, til siden eller fremad for at skabe frit område til medspilleren, der så må træne i at løbe i og udnytte det frie område. Spilleren med bold kan i øvrigt selv søge det frie område ved brug af dribling. Når du underviser i skabelsen af frie områder, skal du være meget opmærksom på, hvordan spillerne uden bold bevæger sig ift. hinanden. Læs eventuelt rådene under taktisk træning en gang mere. Sørg for at lave nogle stop, hvor du får spillerne til at give bud på, hvad en god bevægelse kan være.
Spillerne skal være meget opmærksomme på vinkler ift. boldholderen. Ofte kan man komme i en fri posi- tion eller skabe et område blot ved at flytte sig et par meter til siden.
Da spillene godt kan have en høj intensitet, må spil- lerne bevidstgøres om, at de skal sørge for at veksle tempo. Sommetider skal de lure lidt for bagefter at sprinte i en god position. Husk pauser under spillene.
-
5:2 i et begrænset område Læg vægt på medspillernes placering i forhold til boldholderen.
-
5:3 på lille bane De 5 forsvarer 3 mål, mens de 3 forsvarer de 2 mål. Husk at lade spillerne skifte hold.
-
4:4 på håndboldbane eller lignende Der scores ved at drible bolden over modstander- nes baglinje i fuld fart.
-
6:6 eller 7:7 på f.eks. halv bane Én spiller skal blive på modstandernes banehalvdel (som indendørs).
-
1+3:3 med en målmand Øvelsen træner:
- At løbe i spilbar position.
- At søge/skabe frie områder samt.
- At udnytte disse.
A spiller de tre angribere, der under konstant nærmarkering skal søge/skabe frie områder. B søger det frie område bag C’s forsvarer, B’s forsvarer følger med, og der er skabt et frit område på midten. D har mulighed for at udnytte dette. Dette er en mulighed. Lad spillerne selv finde løsningsforslag. Hvis angriberne ikke kan bryde igennem, skal de spille tilbage til A. Hvis forsvarerne erobrer bolden, skal de spille A, eller forsvarerne angriber modsat og scorer i et lille mål.
-
5:5 + 2 ’jokere’ Jokerne er med de 5, der har bolden (så der er masser af mulighed for at løbe i frie områder). Der kan spilles i et afgrænset område eller på en bane med små mål. Lav af og til nogle stop og snak med spillerne om deres placering.
-
5:5 + 5 (rød, gul og blå) Overtalsspil hvor de to af farverne er på samme hold, mens den tredje er i midten (ligner 5:2 noget). Der spilles på et begrænset område uden mål. Det gælder om at holde bolden i egne rækker, og der kan selv- følgelig indlægges betingelser med hensyn til antal berøringer; at man ikke må spille til egen farve osv. Disse betingelser afhænger af spillerniveauet. Sørg for, at spillerne bevidstgøres om betydningen af at løbe i frie områder og gøre sig spilbare for boldholde- ren (eller den kommende boldholder).
-
8:8 til store mål Spil på f.eks. halv bane, hvor der fokuseres på emnet. Husk at have målmanden med som spiller, der også kan bringes sig i spilbar position, især når bolden er i bagerste række på holdet. Lær de øvrige at bruge målmanden, så det bliver naturligt i spillet.
Bandespil
Korte afleveringer
Når man arbejder med korte afleveringer, så kan de ofte bruges i bandespil.
For at få øvelserne brugt i mere kamplignende situationer, bør du også introducere nogle af øvelserne om bandespil.
Bandespil er syneladende ganske simpelt: boldholderen spiller bolden til en medspiller, rykker om bag modstanderen og får bolden igen. Bandespil kræver imidlertid en god timing og en god teknik.
Instruktionsmomenter for bandespil for træneren
Boldholderen skal være opmærksom på
- Han skal udfordre sin modstander ved at drible direkte imod ham.
- Han skal aflevere i rette øjeblik, dvs. i en afstand fra modstanderen, så denne lige netop ikke kan nå at tackle – normalt 1-2 meter Hvis afleveringen falder for tidligt (for langt fra modstanderen), vil modstanderen have mulighed for at vende sig om og indtage en mere fordelagtig position. Hvis afleveringen falder for sent (for tæt på), vil modstanderen kunne blokere.
- Afleveringen kan være med vristen/ydersiden, så at løberytmen ikke ændres. Det giver større mulighed for at camouflere afleveringen.
- Bolden skal spilles direkte i fødderne på medspilleren.
- Afleveringen må hverken være for hård eller for blød. Den er afhængig af afstand mm.
- Idet bolden spilles, skal der ske et temposkift, så spilleren rykker forbi modstanderen. Banden skal være opmærksom på
- Han skal ud af ’afleveringsskyggen’
- Hvis medspilleren selv dækkes tæt op, er det vigtigt, at han rykker hen imod boldholderen, idet bolden spilles. Det er vigtigt, at boldholderen tør spille bolden til en tæt markeret spiller, og om- vendt, at en tæt markeret spiller er indstillet på at modtage og spille bolden til trods for den tætte markering.
- Medspilleren må ikke være for langt væk fra bold- holderen, idet det giver modstanderen tid til at indtage en bedre position. På den anden side må afstanden til boldholderen heller ikke være for lille, idet modstanderen så har let ved at opfange bol- den. For mange spillere vil den ideelle afstand være 3-4 meter. Afleveringen skal spilles tilbage første gang, og den skal spilles ind i det frie rum bag forsvarsspilleren, men foran angriberen (han skal løbe ind i boldens bane). Afleveringen kan selvfølgelig spilles med begge ben, men hvis man bruger in- dersiden af den fod, der er længst væk fra forsvars- spilleren, bliver afleveringsvinklen størst mulig, og afleveringen bliver derfor sværere at opfange.
Øvelsesforslag til bandespil
-
12-16 spillere i et område Der er tre, der har en bold (her A, B og C). De dribler omkring og spiller bande med en af de andre, når der er øjenkontakt (forståelse for bandespillet). Spillerne uden bold skal hele tiden være i bevægelse. Øvelsen kan være en opvarmningsøvelse. Husk temposkift.
-
3:1 i keglefirkant Bolden spilles så vidt muligt 1. gang (ikke betingelse). Der skal altid være 2 afleveringsmuligheder for boldholderen (ved nærmeste kegler). Midtermanden kommer ud, enten når han rører eller erobrer bolden.
- To rækker med spillere C er bandespiller. A spiller til C, der spiller til A, der er løbet i position. A spiller til B, der nu bruger C som bande. Husk at skifte bandespilleren efter hver omgang.
- Dobbelt bandespil A dribler laver bandespil med C, og bagefter med B, hvorefter der skydes på mål. Pas på ’køen’!
-
Overtalsspil Der spilles 5:5+5 på begrænset område. Det gælder for spillerne i overtal om at bibeholde bolden i egne rækker, mens de andre presser. Instruér i skiftevis at trække spillet over mod et område for så at sprede spillet ud, at tilbyde sig rigtigt og bevægelse i spillet. Skift spillerne i midten, enten når de har erobret den fem gange eller efter f.eks. to minutter.
-
5:5 + 2 jokere til 2 mål De 2 jokere er med det boldbesiddende hold, men de skal spille bolden 1. gang (bande). Jokerne skal skiftes ud med passende mellemrum. Sørg for at de afleverende spillere også får lært, at deres aflevering er af stor betydning, og at den afleverendes spillers bevægelse efter afleveringen er utrolig vigtig.
-
Skud på mål Her kan bandespillet også foregå med en forsvarer bagved bandespilleren. Lad spillerne skifte. Ingen kø.
På tilbagevejen har spillerne opgaver, f.eks. 10 head- ninger eller 10 jongleringer.
-
I et område spilles 2:2 med 4 bander På linjen imellem keglerne er placeret 4 spillere, der deltager som bandespillere. De skal spille bolden tilbage til den spiller, de fik bolden fra. Det er faktisk en ret svær øvelse. Sørg for hyppige skift, for det er en hård øvelse for dem i midten.
-
4:4 til små mål På det forsvarende hold er den ene spiller målmand, indtil holdet får fat i bolden (der spilles faktisk 4:3).
Husk igen at coache spillerne, når de løber rigtigt, el- ler når de ikke løber rigtigt.
- 7:7 m/målmænd på halv bane og med store mål
Det forsvarende hold SKAL have to spillere over mid- ten, så der spilles 7:5. Kan eventuelt spilles helt frit.
Gennembrudsspil
Overlap
Formålet med overlap er at skabe dybde/bredde i spillet. Det er altid en spiller i en position bag bold- holderen, der skal rykke frem – oftest udvendigt, men i princippet også indvendig for boldholderen.
Instruktionsmomenter for træneren
Boldholderen skal være opmærksom på:
- Han skal udfordre modstanderen ved at drible lige imod ham. Ofte ser man boldholderen standse op og vente på, at overlapperen skal løbe forbi. Derved er overraskelsesmomentet væk.
- Han skal spille bolden i det frie rum foran overlapperen, så denne løber ind i boldens bane. Afleveringen skal som regel falde lige før, overlapperen er på højde med boldholderen.
- For de fleste vil det være en fordel at spille bolden med ydersiden med den fod, der er nærmest over- lapperen.
Overlapperen skal være opmærksom på:
- Han skal løbe på det rigtige tidspunkt, dvs. når boldholderen har kontrol over bolden, har front imod modstanderens mål.
- Han skal løbe i en bue bagom boldholderen.
- Han skal løbe med maksimal hastighed, indtil han løber ind i boldens bane, eller boldholderen har afd- riblet modstanderen.
Både boldholderen og overlapperen skal være opmærksom på:
- At boldholderen bliver klar over, at en medspiller vil overlappe. Det er derfor af afgørende betydning, at medspilleren råber til boldholderen, at han er på vej, og at han skal ’holde på bolden’ (give medspilleren tid til at løbe).
- At overlapperen fortæller boldholderen, hvornår han skal aflevere, dvs. hvornår han er nået næsten op på højde med boldholderen. Det er derfor vigtigt, at boldholderen og overlapperen kommunikerer.
- Touch-rugby. 2 hold à 6-8 spillere Bolden skal afleveres bagud, men løbes fremad. Der scores ved at løbe bolden over modstandernes bag- linje. Hvis man bliver berørt af en modstander, skal man stoppe og kaste bolden bagud inden 3 sekunder.
Øvelsen indøver løbet bag om boldholderen. Kan i øv- rigt også spilles som fodbold, hvor der dribles fremad og afleveres bagud.
-
Skud på mål Boldholderen (A) afleverer til en medspiller (B), der dribler direkte mod forsvareren (C) og udfordrer ham. A løber hurtigt bag om B, får bolden mod baglinjen, og spiller den indover til afslutning. Husk at bytte forsvareren ud af og til.
-
2:2 til stort mål A begynder at løbe i frit område, og bolden spilles til ham af B. Nu må de to forsvarere forhindre scoring eller erobre bolden, hvis de kan. De scorer ved at spille bolden op i midtercirklen. Spillerrollerne byttes, og der coaches.
Boldovertagelse
En boldovertagelse foregår ved, at boldholderen og en medspiller løber mod hinanden. Idet de passerer hinanden, overtager medspilleren bolden og dribler i modsat retning (han vender spillet). Boldovertagelsen er vel nok det sværeste af de her omtalte angrebsprincipper. Det er svært, fordi det kan være unaturligt for en medspiller at løbe imod boldholderen, og fordi timingen er vanskelig.
Instruktionsmomenter for træneren
Boldholderen skal være opmærksom på:
- Han skal ’screene’ (dække) bolden således, at modstanderen ikke kan erobre den. Derfor skal boldholderen altid være imellem bold og modstander, og han skal drible med den fod, der er længst væk fra modstanderen.
- Han skal lade bolden ligge i selve skiftet. Han må absolut ikke sparke til den, træde på den eller aflevere kort.
- Han skal sætte tempoet op (temposkift) i det øjeblik, medspilleren overtager bolden.
Medspilleren skal være opmærksom på:
- Han skal løbe lige imod boldholderen.
- Han skal fortælle boldholderen, at han skal lade bolden ligge.
- Han skal rykke (temposkift), lige efter overtagelsen af bolden.
Boldholderen og medspilleren
Det er som ved de to øvrige angrebsprincipper meget vigtigt, at kommunikation mellem boldholder og medspiller er i orden. Derfor kommunikér – tal sammen og etablér øjenkontakt!
Træningsøvelser for boldovertagelse
-
3 spillere om 1 bold A dribler mod B, der møder A. B overtager bolden og spiller C, der dribler mod A. A overtager bolden og spiller B osv.
-
2 spillere pr. bold A dribler mod midten. B krydser bag om A, overtager bolden og dribler rundt om keglen og derefter ind mod midten. A runder også en kegle, løber mod mid- ten og overtager bolden osv.
Præcise indlæg
- Skabelonøvelse En midtbanespiller spiller bolden ud på en back. Backen tager et træk og spiller bolden op på en angriber som lægger bolden af til midtbanespil- leren, der i mellemtiden er løbet frem for at mod- tage bolden. Midtbanespilleren sparker så vidt muligt første gang bolden ud til backen, som er løbet op langs sidelinjen. Backen tager et træk og sparker bolden ind over til angriberen, som i en bue er løbet mod første stolpe og midtbanespil- leren, som i en bue er løbet mod bageste stolpe.
- Spil på halv bane med grøfter F.eks. 7:7 + målmænd. Spilleren i grøften har frit løb i området. Men dribler han/hun ind i banen, må bolden tages fra ham. Der må kun forsøges afslutning, når bolden kommer fra grøften. Spil med faste spillere i angrebsgrøfterne, dvs. grøfte- spillerne er kun med i angrebszonen. Når bolden bliver slået ud til den ene grøft må modsatte grøftespiller rykke med ind i banen og søge af- slutning. Husk at skifte grøftespillere og pauser.
Zoneforsvar
Landholdet dækker zoneforsvar. Det vil vi i dette modul forsøge at arbejde lidt med. Det væsentligste er at få fat i princippet om at flytte sig ift. bold og medspillere, snarere end modspillerne. Hvis du vil læse uddybende om zoneforsvaret kan du kigge i Bangsbo og Peitersen: ’Vi forsvarer’, som kan lånes på biblioteket.
Det kan være en god ide, at bruge nogle fangelege med flere fangere som opvarmning. Tanken er, at de skal arbejde sammen for at fange de andre – ligesom man er nødt til som forsvarere. Vi vil hurtigst muligt have bolden, for det er nu engang sjovest, så vi skal være gode og kloge forsvarsspillere!
En forsvarsspiller skal hele tiden tænke på, om han
- Skal udfordre eller presse boldholderen?
- Skal bakke den medspiller, der presser boldholderen, op?
- Skal dække et farligt område mellem bold og eget mål?
- Skal markere en modspiller, der befinder sig i nærheden af boldholderen?
- Skal følge en modspiller, der løber i dybden bag forsvaret?
Individuel forsvarsteknik
Indtag korrekt forsvarsstilling:
- Ned i knæene.
- Siden til.
- Se på bolden, når den skal erobres.
- Løb, mens bolden er på vej.
- Vær tålmodig – afvent.
Som en tommelfingerregel skal en forsvarsspiller placere sig i en trekant, hvis hjørner er:
- Bolden.
- Den modspiller, der skal dækkes.
- Og midten af målet.
1:1 til kegler eller små mål
Her trænes den individuelle forsvarsteknik i spillet mand mod mand. Sørg for at spillerne får pauser, så det ikke bliver får hårdt. Det er forsvarsteknikken, der er væsentlig.
Du kan efter 1:1-øvelser gå videre til at inddrage flere spillere i øvelserne, men husk stadig at fokusere på den individuelle forsvarsteknik. Husker spillerne det, selvom situationen bliver mere kamplignende?
Når der er flere forsvarsspillere, skal de:
- Kommunikere (snakke sammen).
2:2 til mål eller baglinje
Her trænes både markerings- og opbakningsarbejdet, og der vil hele tiden være et skift mellem de forsvars- mæssige opgaver. Der kan også spilles 3:3 og 4:4 eller eventuelt med jokere, som er med det forsvarende hold, der så får ’overskud’ til forsvarsarbejdet. Læg vægt på at spillerne ikke må skifte plads, men de skal blive i deres zone.
6:2 på begrænset område
Der arbejdes med de to ’i midten’. De skal presse de seks men på en sådan måde, at bolden ikke kan spil- les mellem dem.
2:2 med stort mål
Banen er ca. 40 meter lang. Spillet begynder med, at
- A spiller bolden diagonalt til C. A og B bliver forsvars- spillere, mens C og D spiller imod mål, hvor der afslut- tes. Der kan spilles med offside. Forsvarerne scorer ved at spille bolden til målmanden i midtercirklen (skal ramme ham i cirklen). Fokusér igen på forsvarets arbejde ud fra de givne betingelser.
8:8 + målmænd bag baglinjen
Der stilles op i kæder, som vist på skitsen. Der spilles kampe á f.eks. 4 minutter. Holdets forsvarsarbejde er i fokus. Nærmeste spiller på boldholderen, forsvarer understøtter (bakker op) osv.
Fjerneste spiller står fri. Ved boldtab skal nærmeste spiller STRAKS angribe boldholderen meget aggressivt (så kan der ikke spilles en lang aflevering). Der kan spilles med offside. Der scores ved at ramme målmanden på det andet hold (så bolden nemt kan gribes/samles op).
Presspil
Du kan eventuelt udvide forsvarsarbejdet til at være et presspil. En god måde at organisere sit forsvars- spil på er, hvis man skiftevis kan være pressende og afventende. På den måde har modstanderen vanskeligere betingelser. Presspillet kræver et større løbe- pensum og en god kommunikation mellem spillerne.
Samtidig kræver det naturligvis dygtige forsvarsspil- lere med en god individuel forsvarsteknik.
Lav nogle fælles STOP med instruktioner for dem alle, samt selvfølgelig de individuelle vejledninger i spil- lene.
De gode råd kunne f.eks. være
- På rigtig side af bolden, så du kan se den.
- Du skal være mellem bold og eget mål (kegle).
- Lidt ned i knæene (lavt tyngdepunkt).
- Se på bolden.
- Ikke for tæt på modstanderen (eller for langt fra).
- Den ene fod lidt foran den anden.
- 2:2 på begrænset område (10 x 20 meter). Scoring i små mål. A spiller bolden til C, hvorefter spillet går i gang. A følger efter bolden, og presser C, mens B bak- ker op for A. C og D spiller sammen. Bolderobringen bliver nu ET SAMARBEJDE mellem A og B, hvor den ene presser boldholderen og den anden bakker op.
Instruktion i de tidligere nævnte punkter for den, der presser. Den, der bakker op, skal blandt andet:
- Holde korrekt afstand.
- Dække rigtigt i forhold til bold og eget mål.
- Spil sidenhen 3:3 til meget små keglemål
Nu skal
- Alle tre på boldside før pres.
- Én lægger pres.
- Én bakker op (støtter).
- Den tredje dækker den næstfarligste (sikre).
- Den tredje spiller på det angribende hold SKAL stå fri (spilleren er også den mindst farlige).
- De to omkring boldholderen erobrer bolden.
NB: Der kan ikke jagtes hele tiden i en kamp! Træne- ren bør nok ret tidligt i 3:3-spillet lave et STOP for at demonstrere, hvordan presset bedst udføres. Som skrevet kræver presset god kommunikation.
- Korrekt afstand til boldholder (ikke for tæt på).
- Ikke ’buse’ (stop op et par meter foran boldholde- ren).
7:4+målmand
En rigtig god øvelse, der har stor kamprelevans. De 4 spillere skal spille med zoneforsvar (og offside). De 7 skal med bredt og hurtigt spil forsøge at trække forsvarerne fra hinanden.
Har du en gruppe med 16 så arbejd med to 4-back kæder, der skifter efter et par angreb. Hver gang der er afslutte eller forsvarsspilleren erobre bolden, sættes nyt angreb i gang fra midten, så 4-back kæden har en mulighed for at skubbe op (komme længere væk fra eget mål).
Der coaches på
- Sideforskyding.
- Afstand mellem spillerne i forsvarskæden.
- Pres-støtte-sikring.
- Om kæden står på linje.
- Om kæden skubber op.
Lange afleveringer
En lang aflevering udføres oftest med et halvtlig- gende vristspark Mange spillere har brug for at træne det meget selv, og det kan være en god ide at starte med parvise øvelser, hvor spillerne sparker til hinan- den.
Parvis øvelse
Spillerne sparker til hinanden med det halvtliggende vristspark, mens du går rundt og retter. Juster spiller- nes afstand efter hvor langt de sparker. Vent med at øge kravene til sparkets udførelse, indtil de mestrer sparket tilfredsstillende. Derefter kan du kræve, at:
- Bolden skal tæmmes i luften.
- Bolden skal trille, når der sparkes.
- Bolden skal tæmmes med brystet (meget svært).
Mange kan have svært ved at beherske det, hvorfor øvelser i mindre grupper kan være relevante. Og især hvis der prøves med det ’dårlige’ ben!
Pletskud – aflevering
Spillerne arbejder parvis. Hver spiller laver en firkant med kegler. Firkanterne skal være cirka 20 meter fra hinanden, og cirka 5 meter på hvert led. Nu gælder det om at sparke en lang aflevering til den anden, som vedkommende kan tæmme. Man får point, hvis bolden kan tæmmes inde i den andens firkant.
Når spillerne bliver dygtigere, kan du lave krav om, at spilleren skal tæmme bolden ud over sidelinjen i firkanten og sparke bolden op til den anden spiller, uden bolden ligger stille.
Nedenstående spil animerer til at bruge et langt spark:
-
7:7 til store mål og over neutralt område så afleve- ringerne spilles mest i banens længderetning. In- gen må være i det neutrale område. Lander bolden dér, får modstanderholdet en ny bold. Det hold, der får bolden i et område, er angribere, de andre 3 for- svarere. Der spilles 3:3 i de to områder, og spillerne må ikke forlade området.
-
7:7 + målmænd – spil over og omkring neutralt område. Det neutrale område markeres med kegler. Der må løbes igennem området, og bolden må spilles igennem det, men bolden må ikke berøres i området (medfører frispark). STOP – FORKLAR og VIS.
-
7:7 + målmænd på halv bane. Målene vendes, så de vender bagsiden mod hinanden og stilles lidt ind på banen. Der scores almindeligt i dem.
Hovedstød
Hvordan laver man et hovedstød?
Sørg for at varme nakken og halsen godt op, inden du lader spillerne heade. Gør det med små stræk og brug små tekniske boldøvelser, hvor spillerne header lidt. Det er dog vigtigt, at opvarmningen ikke indehol- der for mange headeøvelser, for spillerne skal nok få headet nok i løbet af modulet.
Øvelsesforslag
-
Spillerne arbejder sammen 3 og 3 i grupper ved midterlinjen – eventuelt ved at heade til hinanden. Pludselig dribler en af dem (A) mod baglinjen og derfra spilles bolden indover. Den spiller (C), der er nærmest målet, løber på plads som forsvarer, der skal heade væk. Den sidste (B) er angriber, der skal forsøge scoring ved headning. NB. Der spilles til afslutning eller erobring af forsvareren!
-
Spil 7:7 + målmænd til store mål og på halv bane Der spilles almindeligt, men alle igangsætninger ka- stes til headning (indkast, hjørne-’kast’, udkast osv.)
-
7:7 + målmænd på halv bane med 4 neutrale hjørner. Hvis en angriber får bolden i området, må bolden ikke tages fra ham. Der er frit indlæg foran mål. Hovedstødsmål tæller dobbelt. Almindelig scoring tæller selvfølgelig også – men kun enkelt.
Konklusion på fodboldøvelser til U12, U13 og U14 og U15
Når du skal vælge fodboldøvelser til denne aldersgruppe, så husk at kigge på, hvad formålet med øvelsen er som det allerførste.
Du kan også finde fodboldøvelser for U8, U9 og U10 eller fodboldøvelser for U11, U12 og U13.
Du kan også tjekke alle vores fodboldøvelser.
Kommentarer