Fodboldgolf er en blanding mellem golf, minigolf og fodbold. Vi har lavet en oversigt over samtlige fodboldgolfbaner i Danmark.
Fodboldgolf er en sjov aktivitet, hvor alle kan være med – lige fra små til store boldspillere.
Du skal bare bruge en fodbold og en bane, og så er du i gang.
I dette indlæg kan du få svar på følgende:
- Hvilke fodboldgolfbaner findes der i Danmark?
- Hvilken teknik bruger man i fodboldgolf?
- Hvad er reglerne til fodboldgolf?
Hvad er fodboldgolf?
Fodboldgolf henter en stor del af sin inspiration i minigolf. Du skal sparke en fodbold fra et tee-sted og hen til enten et hul eller ind i et mål.
Du spiller på en særligt anlagt bane med 9, 18 eller 27 huller. På banen er der diverse forhindringer, som du skal passere med færrest mulige spark.
Hver spiller har sin egen bold. Udover din egen bold, skal du også bruge noget, du kan føre regnskab på. Det får du typisk udleveret ved banerne.
Reglerne er simple.
Fodboldgolf er for hele familien
Fodboldgolf egner sig godt til hele familien, eller til en hyggelig eftermiddag med vennerne.
Det er udfordrende, men det er også enkelt at spille. Derfor kan alle være med uanset alder og hvor god du er til at spille fodbold.
Det kræver ikke den store fysik, og du behøver ikke være at have en perfekt sparketeknik. Der er plads og udfordringer til både mormor og Mads på 6 år.
Fodboldgolf spilles under åben himmel i den friske luft, og det er netop en af de helt store kvaliteter. Der er masser af frisk luft, og der er ikke nogen regler for, hvor flotte de enkelte spark skal være.
Du får altså gået en del af dine 10.000 skridt og daglige kilometer, mens du spiller fodboldgolf. Samtidig er det virkelig sjovt.
Der er god tid til at snakke sammen, mens man går rundt og spiller. Derfor kan fodboldgolf være en god aktivitet til fødselsdage, polterabends og andre begivenheder.
Fodboldgolfbaner
Alle fodboldgolfbaner har rammer til hyggelige timer for større og mindre grupper. Du kan på langt de fleste baner selv medbringe mad og drikke. De fleste steder er der opstillet borde og bænke - og nogle steder kan du endda selv grille dit medbragte mad.
Hvor kan du spille fodboldgolf?
Der er efterhånden mange baner at spille på i Danmark. Her er en liste over fodboldgolfbaner.
Banerne er typisk åbne i sommerhalvåret, og de åbner typisk om formiddagen og lukker hen på aftenen igen.
På mange af banerne kan det være muligt at lave en aftale for at spille uden for sæsonen. Det er altid en god ide at booke plads i forvejen. I løbet af sommeren kan du også være spontan og bare møde op ved fodboldgolfbanen, når vejret tillader det.
Oversigt over 70 fodboldgolfbaner?
Vi har samlet en liste over steder, hvor man kan spille med kontaktinformationer til de enkelte fodboldgolfbaner.
Bane | Adresse | Postnr | By | Område | Telefon |
---|---|---|---|---|---|
Als fodboldgolf | Nordborgvej 120 | 6430 Nordborg | Sydjylland | 74458092 | |
As Vig fodboldgolf | Åstrupvej 11 | 7130 Juelsminde | Østjylland | ||
Ballum fodboldgolf | Gaden 37a | 6261 Bredebro | Vestjylland | 21633439 | |
Blåvandshuk fodboldgolf | Skallingevej 5 | 6857 Blåvand | Vestjylland | 75275555 | |
Bramdrupdam fodboldgolf | Skovæblevej 3 | 6000 Kolding | Sydjylland | 40573047 | |
Bøsøre fodboldgolf | Bøsørevej 16 | 5874 Hesselager | Fyn | 62251145 | |
Ebeltoft fodboldgolf | Mølbjergvej 6 | 8400 Ebeltoft | Østjylland | 24247425 | |
Ejsing Fodboldgolfcenter | Ejsingholmvej 16 | 7830 Vinderup | Midtjylland | 40956995 | |
Englykke fodboldgolf | Ho Bugt Vej 19 | 6852 Billum | Vestjylland | 22359340 | |
Fanø fodboldgolf | Postvejen 7b | 6720 Fanø | Vestjylland | 23300554 | |
Filskov fodboldgolf | Hjortlundvej 1D-E | 7200 Grindsted | Sydjylland | 75348111 | |
Fodboldgolf Bornholm | Kattesletsvejen 5 | 3730 Nexø | Bornholm | 56488412 | |
Fodboldgolf hos Adventure Park | Søtangevej 1 | 6950 Ringkøbing | Vestjylland | ||
Fonagergård fodboldgolf | Klejnstrupvej 5 | 7550 Sørvad | Midtjylland | 61768513 | |
Foulom fodboldgolf | Burrehøjvej 21 | 8830 Tjele | Midtjylland | 70258011 | |
Frederikssund fodboldgolf | Sigerslevvestvej 13 | 3600 Frederikssund | Nordsjælland | 50953055 | |
Freys fodboldgolf | Århusvej 278 | 8570 Trustrup | Østjylland | 86334112 | |
Friluftscenter Sprækkebjerg | Farrevej 20 | 8450 Hammel | Østjylland | 40349334 | |
Fun CPH fodboldgolf | Surferstien | 2300 Kbh S | Storkøbenhavn | 30241115 | |
Givskud fodboldgolf | Engmarksvej 2 | 7323 Give | Sydjylland | 23610117 | |
Gludsted fodboldgolf | Hjøllundvej 8B | 7361 Ejstrupholm | Midtjylland | 26145858 | |
Golf & Fun Park | Bøtø Ringvej 2 E | 4873 Væggerløse | Lolland / Falster | 54130130 | |
Gudhjem fodboldgolf | Spellingevej 1 | 3760 Gudhjem | Bornholm | 56484050 | |
Hejnsvig fodboldgolf | Fugdalvej 4 | 7250 Hejnsvig | Sydjylland | 60686829 | |
Hejsager fodboldgolf | Dalgårdsvej 34 | 6100 Haderslev | Østjylland | 21205020 | |
Herning fodboldgolf | Linåvej 37 | 7451 Sunds | Midtjylland | ||
Himmerland fodboldgolf | Mejlbyvej 125 | 9610 Nørager | Nordjylland | 21853580 | |
Hårlev fodboldgolf | Lerskovvej 13 | 4652 Hårlev | Sydsjælland | 20155086 | |
Kildedal fodboldgolf | Kildedalsvej 15 | 2760 Måløv | Nordsjælland | 40589078 | |
Kolding fodboldgolf | Hejls Landevej 83 | 6094 Hejls | Sydjylland | 23417966 | |
Kragerup Gods – Fodboldgolf | Kragerupgårdsvej 33 | 4291Ruds Vedby | Vestsjælland | 58261250 | |
Langelands fodboldgolf | Langøvej 6 | 5932 Humble | Øerne | ||
Langesø fodboldgolf | Langesøvej 139 | 5462 Morud | Fyn | ||
Loch Nees fodboldgolf | Sandbækvej 9 | 7570 Vemb | Vestjylland | 20441730 | |
Løgstør fodboldgolf | Engelstrupvej 20 | 9670 Løgstør | Nordjylland | 29903454 | |
Løkken fodboldgolf | Trudslevvej 87 | 9480 Løkken | Nordjylland | 29446625 | |
Middelfart fodboldgolf | Staurby Skovvej 25 | 5500 Middelfart | Fyn | ||
Midtjydsk fodboldgolf | Munklindevej 39 | 7441 Bording | Midtjylland | 26353197 | |
Møn fodboldgolf | Grønsundvej 304 | 4792 Askeby | Sydsjælland | 24479496 | |
Naturligleg.dk fodboldgolf | Regelvej 3 | 9293 Kongerslev | Nordjylland | 70222040 | |
Nordjysk Fodbold Golf | Engvej 39 | 9430 Vadum | Nordjylland | 24424616 | |
Nors fodboldgolf | Norsvej 92 | 7700 Thisted | Nordjylland | ||
Nymarksminde fodboldgolf | Vestvej 91 | 9310 Vodskov | Nordjylland | ||
Odense fodboldgolf | Bøllemosegyden 144 | 5491 Blommenslyst | Fyn | 86869023 | |
Odsherred eventpark | Nykøbingvej 158 | 4571 Grevinge | Vestsjælland | 25477687 | |
Odsherred Fodboldgolf | Kollekollevej 32 | 4572 Nørre Asmindrup | Vestsjælland | 44613061 | |
Oksenvad fodboldgolf | Øster Lindetvej 5 | 6560 Sommersted | Sydjylland | 61742257 | |
Oplev parken fodboldgolf | Korsvej 4 | 8530 Hjortshøj | Østjylland | 20205221 | |
Silkeborg fodboldgolf | Sepstrupvej 36 | 8653 Them | Midtjylland | 86869023 | |
Skagen Fodboldgolf | Nedre Mosevej 108 | 9990 Skagen | Nordjylland | ||
Skejby fodboldgolf | Topkærvej 7 | 8200 Aarhus N | Østjylland | 42604031 | |
Soccer World fodboldgolf | Nymindegabvej 200 | 6855 Outrup | Vestjylland | 76767181 | |
Til tops fodboldgolf | Brommevej 10 | 3760 Gudhjem | Bornholm | ||
Uge Lystfiskeri Camping og Fodboldgolf | Åbenråvej 95 | 6360 Tinglev | Sydjylland | 74644498 | |
Ulbjerg fodboldgolf | Løgstørvej 68 | 8832 Skals | Midtjylland | 25380168 | |
Vallensbæk fodboldgolf | Brøndbyvej 170 | 2625 Vallensbæk | Storkøbenhavn | ||
Vandel fodboldgolf | Tårnvej 8 | 7184 Vandel | Sydjylland | 40265619 | |
Varde fodboldgolf | Armvangvej 14 | 6800 Varde | Vestjylland | 24932994 | |
Vejen fodboldgolf | Haderslevvej 7 | 6630 Rødding | Sydjylland | 29647356 | |
Vejle fodboldgolf | Lunden 2 | 7182 Bredsten | Sydjylland | 50235335 | |
Vendsyssel fodboldgolf | Agerstedvej 5 | 9340 Aså | Nordjylland | 61659340 | |
Vestbjerg fodboldgolf | Agdrupvej 10 | 9380 Vestbjerg | Nordjylland | 40447701 | |
Vesterhavets fodboldgolf | Lystlundvej 1 | 6990 Ulfborg | Vestjylland | 20180215 | |
Vestfyns Fodboldgolf | Fåborgvej 143 | 5631 Ebberup | Fyn | 40913216 | |
Ørsted Ørredvand | Åbakkevej 13 | 4130 Viby SJ | Vestsjælland |
Hvordan ser en fodboldgolfbane ud?
Der er ikke to baner i Danmark, der er ens. Derfor er det sjovt at komme forskellige steder hen og spille.
Der er mange forskellige opfindsomme forhindringer.
Hvad koster fodboldgolf?
Prisen for fodboldgolf afhænger af de enkelte baner. På nogle baner kan du spille gratis, mens det på andre baner koster omkring det samme som en biografbillet.
Hvis I er flere der vil spille sammen, så kan I ofte få rabat på de enkelte baner.
Hvis du bor i nærheden af en bane, så kan du måske også købe et sæsonkort, så du kan komme ud og spille frit på banen.
Når du har betalt for at spille på en bane, så får du udleveret det udstyr, du skal bruge.
Hvilket udstyr skal jeg bruge til fodboldgolf?
Du skal bruge en fodbold for at spille fodboldgolf, men den udleveres typisk ved banen. Desuden skal du bruge en blok for at notere scoren ned.
En del fodboldgolfbaner tillader ikke, at du spiller i fodboldstøvler. Ellers kan du vælge det fodtøj, du gerne vil sparke til en bold med. Hvis du skal sparke langt, så kan det være rart, at man står godt fast.
Jeg fortrækker at spille i grusbanestøvler, hvor der er lidt mere greb, men du kan også sagtens klare dig med almindelige sportssko. Det er lettest at spark vristspark, hvis snuden på skoene ikke er alt for høj. Vælg nogle sko, som er rare at spille i, og som må blive snavsede. Det er hårdt for skoene at sparke til bolden, så de må også gerne være lidt holdbare.
Hvordan spiller man fodboldgolf?
Dansk Fodboldgolfunion (DFGU) har lavet denne stemningsvideo om fodboldgolf:
Verdensmester, Anders Bollerup, forklarer i denne Youtube-video, hvordan man spiller fodboldgolf, og hvilke regler du skal være opmærksom på?
Ofte stillede spørgsmål om fodboldgolf
Hvor lang tid tager en runde fodboldgolf?
Alt efter antallet af spillere og kunnen, tager en runde fodboldgolf ca. 1-1,5 timer.
Kan man gå til fodboldgolf?
Fodboldgolf er noget alle mennesker kan finde ud af, uanset om man kan spille fodbold eller ej. Derudover er det også en del nemmere at komme i gang med, end f. eks. golf, hvorfor alle mere eller mindre, kan komme i gang lynhurtigt.
Fodboldgolf regler
Der kan være lidt forskellige regler på de forskellige baner, men her er de mest almindelige regler for fodboldgolf:
1. Generelt om fodboldgolf
Fodboldgolf handler om at få bolden i hul på færrest skud. Der spilles indtil bolden er i hul. Undervejs skal du passere indlagte forhindringer på korrekt vis. Du noterer det antal spark, der i alt er brugt.
2. Opførsel på banen
Når du spiller fodboldgolf skal du vise respekt for de andre spillere på banen. Hold passende afstand og undlad at sparke, hvis du risikerer at ramme andre.
Hvis der kommer en gruppe bagfra, som spiller hurtigere end jer, så lad gruppen placere.
3. Rækkefølge for spark
- Ved udspark fra første hul sparker yngste spiller først og derefter sparkes efter alder.
- Ved udspark på senere huller: den spiller, der gik den foregående bane i færrest spark, starter.
- Ved efterfølgende spark: den spiller, hvis bold ligger længst fra hullet, sparker.
4. Udsparkssted
Der sparkes ud fra tee-stedet ved starten af hullet.
5. Out of bound
På de fleste fodboldgolfbaner er der placeret hvide ”out of bound”-pæle. Hvis bolden bliver sparket ud af banen, så er bolden tabt. Du skal derefter gå tilbage og sparke fra det sted, hvorfra du sparkede, inden bolden røg ”out of bound”.
6. Droppe bold
Ligger bolden sådan, at spilleren vurderer det ikke er muligt at sparke til bolden, skal bolden droppes en armslængde fra placeringen. Dog ikke nærmere hullet. At droppe bolden koster ét ekstra spark.
7. Regler forspark
Bolden må kun flyttes med foden: alle former for spark er tilladt. Typisk må du ikke lave “ført” bold. Der kan dog på nogle baner være huller, hvor du gerne må bruge særlige teknikker.
8. Genplacering af bold
Hvis en medspillers bold ligger i vejen for et spark, kan man bede medspilleren om midlertidigt at fjerne bolden. Efter endt spark genplaceres medspillerens bold.
9. Flag
I de enkelte huller vil der være flag. Typisk må du gerne tage flaget op, når du har bolden oppe på greenen.
10. Bold rammes af anden bold
Rammer en spiller ved sit spark en medspillers bold, skal medspillerens bold genplaceres. Det koster dig et ekstra spark.
Men husk at tjekke de lokale fodboldgolfregler på den bane, du skal til at spille på.
Hvilken teknik skal man bruge i fodboldgolf?
I fodboldgolf er der nogle forskellige sparketyper, som du kan bruge for at få bolden i hul. Det halvtliggende vristspark og indersidesparket er i hvert fald to spark, som du sagtens kan finpudse, hvis du mestrer dem.
Men husk der er ingen krav til, hvordan sparkene ser ud.
Putting
Her forklarer Anders Bollerup hvordan du putter i fodboldgolf.
Lange spark
I denne Youtube-video viser Brian Mengel, Brizze, hvordan man sparker langt.
Mesterskaber i fodboldgolf?
Der er både Danmarksmesterskaber og verdensmesterskaber i fodboldgolf. Dansk Fodboldgolf Forening arrangerer løbende turneringer, som du kan deltage i.
På Dansk Fodboldgolf Forening kan du naturligvis også læse mere om sporten generelt.
Konklusion
Håber du kunne bruge oversigten over fodboldgolfbaner. Nu er det egentlig bare at få booket en bane, inviteret nogle venner og snøret skoene og spille en runde fodboldgolf.
Kommentarer