Fodbold er et fantastisk spil. Det bliver spillet over stort set hele verden. Praktisk talt alle kan deltage i spillet, og de fleste kan blive gode til spillet uanset kropstype. Fodbold kan spilles overalt, og spillet kan fungere på mange niveauer, så længe deltagerne synes at det er sjovt. Spillet bølger ofte frem og tilbage, og som et af de få spil, er der en midtbane, hvor der udspiller sig en kamp om selve initiativet i kampen.
Og så er det så dejligt uforudsigeligt. Børnene må gerne blive lige så afhængige af spillet, som vi er. For at fremme læringen for de aldersgrupper, hvor det 11v11 er for kompliceret forenkles det færdige spil, så der spilles på mindre baner med færre spillere.
Denne trinvise introduktion sker for at involvere spillerne mere i spillet og få flere boldberøringer. Men selvom vi forenkler spillet, må vi samtidig bibeholde de typiske karakteristika for spillet (Lingen, 1997).
- Formålet med spillet er at score mål og begge hold kan score (formålet med spillet; hvad gør vi, når vi har bolden og hvad gør man når modstanderne har den?)
- To hold spiller mod hinanden fra hver sin ende af banen (målene er placeret på mållinjen og ikke bare tilfældige steder på banen)
- Banen har faste rammer og giver spillet struktur
- Spillet har en retning
- Spillets regler (som ganske vist forenkles lidt)
Fodbold er et intervalspil, som hele tiden veksler mellem gang, jogging, løb og sprint.
Formålet med at bruge småspillene er at spillerne får en bedre oplevelse og bliver mere involveret i spillet.
Hovedsigtet med forenklingen af spillet er at spillerne lærer en masse, som de kan bruge senere, når de skal til at deltage i det endelige spil. Derfor er det vigtigt, at kampene og træningen foregår i den ånd, så trænerne ikke finder på smarte taktiske manøvrer, som kun er anvendelige i de små spil.
Fodbold er at spille
De grundlæggende elementer i spillet er at:
- At spille. Regelkendskab. At have det sjovt med at spille. At opleve kamp, samarbejde, modstand. At røre sig.
- At spille selv. Den individuelle boldbehandling. At kunne kontrollere bolden, tæmme den, drible, vende, aflevere, skyde og heade. Desuden målmandens specielle færdigheder.
- At spille med. Sammenspillet på holdet. At kunne aflevere, modtage, gøre sig spilbar og samarbejde.
- At spille mod. Forsvar og angreb. At kunne snyde forsvarere, spille sig forbi modstandere, at skabe chancer. At kunne erobre bolden, forstyrre modstandernes opstil, læse afleveringer.
Først og fremmest handler fodbold om at spille, og om at få nogle gode oplevelse med at spille. Forudsætningen for at få nogle gode oplevelser, er at man kan spille selv, altså kontrollere bolden. Det betyder ikke, at begyndere nødvendigvis kun skal lave øvelser med boldføling og -kontrol, indtil de har fuldstændig kontrol over bolden. Færdighederne skal også trænes i kamp.
Så snart spillerne begynder at kontrollere bolden, kan man arbejde mere med at spille med hinanden. Prøv at få spillerne til at samarbejde om at komme frem ad banen, og se om du kan få spillerne til at gøre sig spilbare, når de spiller i kampene. Man kan jo ikke have bolden hele tiden, men det bedste er, hvis alle gerne vil have den.
Næste progression er at arbejde lidt med at spille mod andre. Vi understreger, at spillerne allerede fra første færd, bør spille en masse små kampe. Dette punkt betyder, at nu kan træneren begynde at arbejde med nogle principper for, hvordan man spiller mod de andre. Vi anbefaler, at man starter med at træne angrebsprincipper, som fx bandespil, overlap, og når spillerne får styr på det, kan man begynde at arbejde lidt med nogle forskellige forsvarsprincipper.
Hvordan skal vi spille – små hold og små baner?
Fodbold handler dog først og fremmest om at spille. Men hvordan sikrer vi os, at børnene lærer mest muligt? Det gør vi ved at tilpasse det voksne spil til børnene.
Hvad siger forskerne?
Der er lavet flere undersøgelser (for en kortfattet gennemgang Bordinggaard, 2005), der viser at denenkeltes involvering i spillet bliver større, når banen bliver mindre. En undersøgelse fra Italien sammenlignede 7v7 med 11v11.
Den andel af tiden spillerne brugte på at stå, gå, jogge, løbe og sprinte kunne nogenlunde sammenlignes for de to kampe. Derimod var der i 7v7 markant flere afleveringer pr. spiller (156 vs. 107) og færre tacklinger (43 vs. 51) end for 11v11 (Capranica, 2001). En undersøgelse fra USA sammenlignede 8v8 med 4v4, og undersøgelsen viste, at spillerne i 8v8 kampen havde under 0,4 berøring i minuttet, mens spillerne i 4v4 kampen havde 4,3 berøringer i minuttet (Buckley, 2004).
Tilpas dimensionerne!
Dimensionerne på banen skal tilpasses de enkelte aldersgrupper, for at gøre banen overskuelig for det enkelte barn. De mindre baner sætter oftere spillerne i situationer, hvor de skal løse nogle af de problemer, som de kan overskue. De 8-10 årige kan ikke overskue store grupper og store arealer, og derfor lærer de ikke de taktiske forpligtelser spillerne langt fra bolden på et 11-mands hold har. En af de væsentligste indikatorer for, hvor dygtige spillere bliver, er træning og antallet af gentagelser.
Men det skal netop være træning som problemløsning, og gentagelserne skal ikke være kopier af tidligere forsøg. De mindre dimensioner er altså ideelle for læring af fodboldrelevante færdigheder. En anden konsekvens af de ændrede dimensioner, er at spillerne gerne skal finde spillet sjovere, fordi det rammer mere præcist deres niveau, så de derved bibeholder interessen for fodbold (Bordinggaard, 2005).
Dimensionerne for spillet skal tilpasses børnenes udviklingstrin, så de kommer til at løse problemer, de kan overskue, så ofte som muligt.
Ændringen af dimensioner bør både gælde for træning og kamp. Den Nye Vej (Bordinggaard, 2005) skitserer hvordan poderne spiller 3v3 på en lille bane, og hvordan de ældre aldersgrupper gradvist kommer flere på en bane, der samtidig bliver lidt større, indtil U/15 spiller 11v11. Den nye model for børnetræning i Danmark giver en rød tråd gennem hele ungdomsarbejdet helt op til seniorfodbold.
Brug spil som fremmer det du gerne vil træne
Vi vil gerne give muligheder for udvikling i stedet for at holdene kun beskæftiger sig med at score mål og afholde de andre fra at score mål. Det kan fx gøres ved at lade andre fodboldmæssige færdigheder være med til at tælle i regnskabet.
Den spanske fodboldskoles pointspil (Ruiz, 2002)
Dette spil tager højde for alle de forskellige ting, der bør trænes for børne- og ungdomsspillere.
Organisation
Der spilles efter de almindelige fodboldregler, der gælder for den aldersgruppe, du træner. Der spiller med to halvlege på en almindelig bane.
Kampen afgøres på point
Kampen vindes af det hold, der får flest point. Ikke det hold der scorer flest mål.
- Mål. Hvert mål giver et point til det hold der scorer. Hvis alle spillere er på modstanderens banehalvdel, tæller målet dobbelt.
- Gode detaljer. En god detalje giver ekstra point. Det kan være en god redning, en god dribling, en god aflevering. Når træneren ser en god detalje, råber han det til spillerne.
- Spillets regler. Det er vigtigt, at alle spillerne kender spillets regler. Alle spillerne starter kampen med et point, som han tager, hvis han begår en stor fejl: begår et grimt frispark, gentagne gange laver små foreseelser. Træneren kan også give et ekstra point til en spiller, der viser stor forståelse for reglerne.
- Fair play. Spillerne bør opføre sig ordentligt. Alle spillerne får et point fra starten af kampen. Hvis de opfører sig dårligt, fx råber grimme ting efter hinaden, mister de pointet. Hvis de viser eksempler på fair play, fx at hjælpe en spiller op eller give positive tilråb, får de et ekstra point.
- Straffespark. Alle spillere får et straffespark til sidst i kampen. De får alle et point, hvis de scorer. De får et ekstra point, hvis der scores på en usædvanlig flot måde. Målmand kan få point ved at lave rigtig gode redninger.
- Frispark. Denne regel indføres først, når spillerne er 13-14 år. Efter kampen får alle spillerne ud over et straffespark et frispark hver. De bestemmer selv om bolden skal ligge til højre eller venstre for målet. Hvis de scorer får det et point.
Kommentarer