I dette kapitel skitseres nogle af de væsentligste udviklingstræk for børn og unge i alderen 5-15 år. Hver enkelt aldersgruppe har nogle generelle kendetegn, men alle børn er unikke og forskellige, og derfor er aldersgrupperne også kun tommelfingerregler for, hvornår børnene er på de forskellige udviklingstrin.
Kapitlet gennemgår den generelle fysiske, fysiologiske, motoriske, psykiske og sociale udvikling, og giver retningslinjer for, hvad denne udvikling betyder for træningen og omgangen med spillerne. Endelig beskriver kapitlet kort forskelle på piger og drenge, hvor vi argumenterer for, at piger og drenge skal trænes ens, men behandles forskelligt.
Børn er ikke små voksne og skal trænes som børn
Vil du vide mere
Du kan læse mere om børns udvikling i Aldersrelateret Træning (Pryce, 2005) eller i Leg, læring og mestring (Jørgensen, 2006).
Aldersrelateret træning - målrettet og forsvarlig træning af børn og unge
Fremragende bog om at træne unge mennesker på en målrettet og forvarlig måde. Bogen gør op med nogle af de traditionelle myter om træning af børn og unge.
Leg, læring og mestring - Fodboldtræning af de 5–10 årige. En fodboldbog med overvejelser, ideer og holdninger
Freddy Jørgensens bog er uundværlig for enhver fodboldtræner i dagens Danmark. Den fortæller, hvor vigtig legen er, når de mindste børn skal lære at spille fodbold. Samtidig forklarer den kort og præcist, hvordan man som træner kan træne børnene, så man både tilgodeser det sociale og det konkurrencemæssige aspekt. Der er masser af gode råd og praktiske øvelser, og bogen indeholder masser af fine illustrationer til inspiration. Hvis dansk fodbold fortsat skal være kendt for kreativitet og leg, bør enhver fodboldtræner have denne stående på boghylden.
Fysisk udvikling for børn og unge
Selektion
Børn og unges vækst sætter ind på forskellige tidspunkter i deres liv. Det betyder, at børns faktiske alder ikke nødvendigvis er sammenfaldende med deres biologiske alder. Træneren skal være opmærksom på, at idrætsudøverens fysiske og fysiologiske profil påvirker ydeevnen og derved præstationen.
Det er vigtigt, at træneren er opmærksom på, hvilket udviklingstrin de unge idrætsudøvere befinder sig på, så talentidentifikationen tager højde for, at nogle spillere er senere udviklet end andre spillere (Damsgaard, 2005; Bordinggaard, 2005).
Selektion bør vente Børn udvikler sig i forskelligt tempo. Selektion af spillere bør derfor vente så længe som muligt.
Børn tager ikke skade af idræt
Børnenes vækst og modning er i vid udstrækning arveligt betinget, og børns deltagelse i idræt ændrer ikke ved deres vækst og modning, selv ikke ved intensiv træning. Kroppens proportioner ændres heller ikke af hård træning. (Damsgaard, 2005).
Pubertetsudvikling for drenge og piger
Pigernes pubertet både begynder og slutter generelt et par år før drengene. Det er især kønshormonerne, der styrer pubertetsudviklingen. Pigerne begynder at danne mere østrogen, mens drengene begynder at danne mere testosteron. Stigningen i østrogenniveauet for kvinderne er nødvendigt for modningen af kvindens kønsorganer og ægløsningen.
Testosteron har betydning for sædproduktionen, skægvækst og muskeltilvækst; faktisk er testosteronniveauet omkring 20 gange højere efter pubertetens indtræden end før (Klarlund Pedersen, 2005).
Højdetilvækst for børn
Piger og drenges vækstmønster ligner hinanden indtil vækstspurten sætter ind i puberteten. Pigernes vækstspurt ligger gennemsnitlig to år før drengene.
I forbindelse med vækstspurten er den motoriske præstationsevne hos nogle børn (mindre end 30%) forstyrret i op mod et halvt år i det der ofte kaldes lemmedaskerperioden (Damsgaard, 2005).
Kropssammensætning og muskelstyrke for børn og unge
I puberteten begynder drenge og piger at udvikle sig forskelligt. Hormonet østrogen bevirker, at pigerne får mere fedt på kroppen. Testosteronen hos drengene fremmer derimod muskelvæksten. Evnen til at producere kraft er knyttet til muskelmassen.
Det betyder, at drengene fra puberteten bliver stærkere end piger. Men det har også stor betydning, hvor mange muskelfibre man formår at aktivere, når man laver en bevægelse. At aktivere alle muskelfibrene kræver træning.
Skelettets udvikling
Børns skelet er blødere og mere bøjeligt end voksnes. Almindelig og alsidig træning skader ikke skelettet, men faktisk er træning med til at øge knogletætheden. Knoglebrud tæt på vækstzonerne kan være skadelige for væksten. Derfor bør børn altid spille med benskinner, og de skal opfordres til at tage hensyn til hinanden, selvom de meget gerne må gå til den.
Motorisk udvikling for børn
Den motoriske udvikling er aldersrelateret, men den er ikke aldersdetermineret. Så selvom der eksisterer en forudsigelig udvikling, kan vi ikke bruge et skema til at bedømme barnet. Det hænger sammen med, at alle børn har deres eget udviklingsmønster og væksthastighed.
Det er således ikke muligt at identificere nøjagtigt det tidspunkt, hvor barnet er mest modtagelig for at lære nye bevægelser. Generelt kan man sige, at alderen 8-12 år er en meget vigtig periode i børns motoriske udvikling (Damsgaard, 2005). Denne aldersgruppe kaldes ofte guldalderen.
5-8 år
Motorikken er endnu ikke færdigudviklet, men børnene går gerne i gang med nye kropslige udfordringer.
8-10 år
I alderen 8-10 år er de motoriske færdigheder stadig under udvikling, og de har en relativ lang reaktionstid. Motorikken består især af grundlæggende bevægelser som løb, hop, kast og spark, men efterhånden er børnene klar til komplekse opgaver – også generelle færdigheder knyttet til idrætsgrenen.
10-13 år
I præpuberteten fra 10-13 år er reaktionsevnen forbedret, og børnene begynder at beherske mere finmotoriske bevægelser. Man kan begynde at arbejde med at forfine de forskellige bevægelser og introducere endnu vanskeligere bevægelser.
Giv børnene alsidige bevægelseserfaringer
Der er ikke noget i vejen for, at børn og unge kun spiller fodbold, hvis blot de får alsidige bevægelseserfaringer gennem fodboldtræningen. Hvis børnene vil være rigtig gode til fodbold, er det en god ide at træne fodbold fra en ung alder (Lüders, 2001). Ensidig træning kan øge risikoen for overbelastningsskader, og det kan øge risikoen for at spilleren begynder at kede sig og derved medvirke til øget frafald.
Perception
Vi opfatter perception som evnen til at opfatte situationen, vurdere handlingsalternativer og beslutte hvilket alternativ, der er det mest hensigtsmæssige. Selve udførslen kalder vi færdigheder, motorik, koordination eller teknik. Disse fire stadier er lavet af analytiske årsager, og formentlig er de ikke så adskilte. Desto mere øvelse man får, desto hurtigere kan denne kobling mellem de forskellige stadier laves.
Perceptionen er først udviklet 11-12 årsalderen (Jørgensen, 2006). Yngre børn opfatter ikke så hurtigt, og de opfatter ofte noget andet end voksne. Fx har de vanskeligt ved at overskue en hel fodboldbane.
Børns kondition
Børn og unge bør ikke lave øvelser, som kun har til formål at forbedre deres kondition. Kondition er et mål for, hvor stor en iltoptagelse spilleren har pr. kg kropsvægt. De får tilstrækkelig træningseffekt ved blot at spille, evt. med betingelser om at alle skal være over midten, når der scores, hvorved børnene kommer til at løbe lidt mere.
Børn og unge kan forbedre deres aerobe ydeevne (altså evnen til at arbejde med ilt over længere tid). Forbedringerne er dog kun små i den maksimale iltoptagelse. Til gengæld forøger børn der træner formentlig deres bevægelsesøkonomi, så nyttevirkningen af deres arbejde bliver bedre i forhold til kammerater, der ikke træner (Rowland, 2005). Tiden er imidlertid bedre brugt på aktiviteter, hvor de også forbedre deres kropsbeherskelse, teknik og spilopfattelse.
Kortvarige eksplosive aktiviteter
Noget tyder på at børn er dårligere end voksne til at danne energi, når der ikke er ilt til stede. Der kan ikke på baggrund af undersøgelser siges meget om trænérbarheden af den anaerobe præstationsevne (Damsgaard, 2005). Træningen må meget gerne indeholde øvelser, hvor spillerne når op på maksimal hastighed eller springer.
Da børn godt kan forbedre sig ved styrketræning, er det sandsynligt, at maksimale aktiviteter som sprint og spring også kan forbedre deres præstationsevne, fordi nervesystemet optimerer udnyttelsen af hele musklens kapacitet (Rowland, 2005). Øvelser hvor spillerne danner mælkesyre bør undgås.
Udspænding for børn
Der er efterhånden sagt så meget om udspænding, at man næsten ikke kan nå gulvet længere. I det følgende forsøger vi at opsummere, hvad gældende forskning siger om udspænding:
Udspænding forbedrer tilsyneladende
- Den funktionelle smidighed – måske pga. øget smertetolerance over for strækket. (Knudson, 2000; Schrier, 2000; Magnusson, 1998)
- Styrken hvis man strækker ud efter styrketræning (Schrier, 2000).
Det kan ikke påvises, at udspænding
- Har en skadesforebyggende effekt (Schrier, 2000).
- Forhindrer anden-dags-ømhed (Knudson, 2000; Schrier, 2000).
- Ændrer musklens mekaniske egenskaber (Magnusson, 1998).
Noget tyder på, at udspænding hæmmer
- styrken og hastigheden for kraftudvikling (rate of force development) i op til en time efter udspænding (Critchell, 2002)
Undersøgelserne viser, at man bliver funktionelt mere smidig af at strække ud. Det skal forstås således, at man efter at have strukket ud i en periode kan komme længere ud i yderpositioner. Men samtidig viser undersøgelserne, at det tilsyneladende ikke er hensigtsmæssigt at lave en meget grundig statisk udstrækning inden aktivitet, fordi det tilsyneladende nedsætter styrken, og det samtidig ikke ser ud til at være skadesforebyggende.
Derfor anbefaler vi, at man bruger tid på en lidt grundigere udspænding efter træning. Noget tyder på, at selvom man bruger ret begrænset tidsrum på udstrækning, så forbedrer det den funktionelle smidighed (Magnusson, 1998).
Den største effekt på den funktionelle smidighed fås formentlig ved at holde strækket i omkring 30 sekunder.
Der er knap så mange studier, hvor man har undersøgt, hvordan udspændingsøvelser virker på børn og unge. Børn er dog generelt mere smidige end voksne, og denne fleksibilitet kan der være en ide i at vedligeholde.
Vi vil imidlertid gerne understrege de videnskabelige fund ikke er fuldstændig entydige. Der er stadig mange ting, der bør undersøges. Det er altså først og fremmest nødvendigt at undersøge, hvordan udstrækning skal laves for at give en gavnlig effekt i forhold til fodbold. Tsatsouline (1997) mener fx, at man for at være smidigere i bevægelse skal strække i bevægelse, og helst i den hastighed ens sport foregår i.
Styrketræning for børn og unge
Hvorvidt du skal bruge styrketræning afhænger i høj grad af, hvor ofte du træner. Hvis du kun træner et par gange om ugen, er træningstiden bedst brugt på decideret fodboldtræning, men hvis du træner fire gange om ugen, kan du måske godt introducere mere systematisk styrketræning efter retningslinjerne, som de er skitseret nedenfor.
Børn må gerne styrketræne, og styrketræning er ikke mere risikabelt end mange andre idrætsaktiviteter. Styrketræning er effektivt til at udvikle muskelstyrke og udholdenhed. Før puberteten giver styrketræning ikke børn den store muskeltilvækst, men nervebanerne bliver styrket, så de bliver dygtigere til at udnytte alle muskelfibrene, og derfor bliver stærkere.
Efter puberteten betyder det høje testosteronniveau hos drengene, at musklerne vokser en del, mens pigernes muskler ikke vokser så meget. Det vigtigste er at træningen er veltilrettelagt og især i begyndelsen baseret på tekniktræning.
Der er lavet en række undersøgelser om styrketræning med børn og unge. Nedenunder præsenteres nogle af konklusionerne fra undersøgelserne (for uddybning, se Zacho, 2004; Damsgaard, 2005; Rowland, 2005).
- Træning med vægte hæmmer ikke børns vækst eller skader knoglerne. Der er ingen undersøgelser, der viser at børn ikke opnår deres forventede højde efter at have vægttrænet. Tværtimod viser undersøgelser med juniorvægtløftere, at de har højere knogletæthed end andre idrætsaktive og især sammenlignet med inaktive.
- For hård træning kan overbelaste senetilhæftningerne. Dette problem deles med fysisk udfoldelse i alle idrætsgrene. Sener og tilhæftninger responderer langsommere til træning end muskler. Derfor er senetilhæftningerne ved de store muskler hos børn i vækstperioden særligt udsatte for overbelastningsskader. Et typisk eksempel er lårmusklens tilhæftning på skinnebenet (patellasenen), hvor trænerne skal være meget opmærksomme på ømhed i forbindelse med fodbold og styrketræning.
- Styrketræning giver ikke større belastning end fodbold. Styrketræning producerer ikke højere belastninger på kroppen, end musklerne selv producerer. Ved landing efter et hovedstød eller ved tacklinger er belastningen på kroppen større end egen kropsvægt.
De potentielle problemer med styrketræning adskiller sig ikke fra andre idrætsudfoldelser. Børn kan sagtens styrketræne, men de skal gøre det under kyndig vejledning, så de får teknikken på plads.
Retningslinjer for styrketræning med børn og unge Hvis du vælger at inddrage styrketræning, bør det foregå efter følgende retningslinjer (fra Zacho, 2004):
- Børn bør ikke styrketræne mere end to gange pr. uge.
- Børn og unge bør ikke ikke løfte vægte, der er tungere, end at de kan løftes 8-15 gange.
- I teknikindlæringsfasen (i starten) kan man løfte vægte, der sagtens kunne være løftet flere gange.
- Når teknikken er på plads kan man arbejde tættere mod udmattelse, fx med 12 gentagelser af en vægt, der kan løftes 12-15 gange.
- Der bør satses på alsidighed med en bred vifte af øvelser. Brug gerne øvelser der involverer flere led, fx kropshævninger i bom.
- Der kan anvendes vægte, kropsvægt og andre redskaber. Det er ikke redskabet der er problemet, men måden det anvendes på.
Det giver ikke nogen mening at operere med en tommelfingerregel, hvor belastningen skal være ’egen kropsvægt’. I nogle tilfælde vil denne belastning være for tung, mens den i andre situationer vil være alt for let. Benene kan jo klare meget mere end armene.
Derfor er ovenstående retningslinjer bedre som tommelfingerregler, selvom man så har brug for lidt flere tommelfingre.
Psykologisk og social udvikling for børn
5-8 år
Børnene kan ikke koncentrere sig i længere tid af gangen, og motivationen for en øvelse er kortvarig. Børnene kan ikke se store sammenhænge og forstår kun enkle regler. Børnenes legegrupper er ofte 2-6 personer.
8-10 år
I 8-10 års alderen kan børn begynde at overskue samværet i mindre grupper. Det er alderen, hvor de begynder at udforske det sociale. De har generelt et afslappet forhold til, om de vinder eller taber og kommer sig hurtigt over et nederlag.
De 8-10 årige kan have svært ved at overskue en stor bane. De er gode til at klare situationer i øjeblikket, men lægger ikke taktik. Generelt har de stor tiltro til egne evner (Klarlund Pedersen, 2005). Børnene befinder sig bedst i legegrupper, der har 5-9 personer.
10-13 år
I præpuberteten fra 10-13 år er børn meget motiverede for at lære noget. De vil gerne være gode til sport, og sejr og nederlag betyder mere for spillerne. De kan overskue større områder og grupper, og de har en større kollektiv bevidsthed om holdet, hvor man især kan arbejde med indbyrdes solidaritet.
Legegrupperne kan nu være større og rumme 10-15 personer.
Fodboldtræning for piger
Piger og drenge skal trænes ens, men behandles forskelligt.
Piger er mere følsomme og har større behov for at snakke end drenge. Piger skal først og fremmest føle sig velkomne. Flere piger end drenge kommer til fodbold, fordi veninderne går til fodbold, og så er det jo meget passende at kunne hyggesnakke lidt med hende.
Det skal der være plads til. Under træningen er det en god ide at rokere meget rundt med pigerne, så klikedannelse undgås. Samtidig skal de dog også have lov til at være sammen med veninderne. Der skal være tid til sjov og hyggesnak under træningen. Det gælder især, når der arbejdes i mindre grupper. Endvidere er det vigtigt, at der bruges tid på andre aktiviteter end fodbold.
Du skal som træner hele tiden opmuntre pigerne. Du skal tage dig god tid til at forklare øvelserne og vise dem grundigt, og du skal altid huske at forklare pigerne formålet med den enkelte øvelse. Du skal få pigerne til at føle sig ligeværdige med drengene på fodboldbanen. Piger er mere opmærksomme på uretfærdigheder end drenge, så det er vigtigt at du tilstræber at behandle alle ens.
Opsamling på børns udvikling
Børn og unge gennemgår forskellige udviklingstrin, som er aldersrelaterede, men ikke aldersdeterminerede. Træneren bør kende disse udviklingstrin for at målrette træningsøvelserne. Det følgende samler op på på indsigterne fra det ovenstående og giver bud på, hvad du kan præsentere på de forskellige alderstrin.
Kommentarerne er tommelfingerregler, for træningen skal naturligvis altid tage udgangspunkt i den målgruppe, du står overfor. Tommelfingerreglerne retter sig især mod fodboldmæssige færdigheder, men der er også mange andre ting, man som skal træner skal være opmærksom på. Alle børnene skal lære, at de er en del af et fodboldhold – også uden for banen. Derfor skal de bl.a. også lære at være præcise, hjælpe med materialerne og behandle hinanden ordentligt.
Spillere på forskelligt alderstrin skal trænes forskelligt.
Karakteristika for 5-8 årige (efter Jørgensen, 2006)
- Er meget aktive og løber meget rundt.
- Koordinationsevnen er ikke færdigudviklet.
- Børnene vil gerne prøve noget nyt, men også prøve noget genkendeligt.
- Kan kun koncentrere sig kort tid, og motivationen daler hurtigt.
- Forstår kun enkle regler.
5-8 årige leger og spiller meget små spil
Denne årgang skal først og fremmest lege og spille på helt små baner. Spillerne ser ikke meget længere end deres egen støvlesnude. Spillerne bevæger sig som bisværme rundt på banen, og for at alle spillerne ikke føler sig alt for pressede bør det være med små hold på små baner – også i træningsøjemed. Spillerne bruger meget tid på at kontrollere bolden, og de har svært ved at kigge op. Det gør ikke noget – det er ganske naturligt i den alder.
Denne aldersgruppe har brug for en masse forskellige bevægelsesopgaver, som træner hele deres balance og kropsbeherskelse. Du kan bruge fodbold i mange af bevægelsesopgaverne. Spillerne på denne alder har ikke brug for deciderede tekniske anvisninger. De skal ikke nødvendigvis lære at sparke indersidespark, men de skal lære at lave korte afleveringer.
De skal ikke lære 10 finter, men de skal lære at løbe med bolden. De skal ikke lære bestemte måde at modtage bolden på, men de skal lære at kontrollere bolden, når den kommer. Lad spillerne selv bestemme sig for hvordan de vil spille fodbold. Din opgave som træner er først og fremmest at vejlede spillerne – fortælle dem om reglerne, vise hvilke øvelser og spil, I skal lave og ellers lege med børnene.
Når man træner børn i denne alder, bør man lade forældrene deltage som hjælpere. De er ofte i klubben alligevel for at kigge på, og de kan hjælpe til ved de forskellige øvelser. En god måde at organisere træningen på er at lave stationstræning, hvor en voksen kan stå for hver sin post. Dette gør det også lettere for børnene at overskue gruppen.
5-8 årige skal først og fremmest lære
- De grundlæggende regler.
- Grundlæggende motorik.
- Kontrollere bolden.
Karakteristika for 8-10 årige
- Begynder at interessere sig for andre børn.
- Kan overskue samværet i mindre grupper.
- Har et afslappet forhold til sejr og nederlag - eller glemmer dem hurtigt.
- Stor naturlig bevægelsestrang.
- Forholdsvis lang reaktionstid.
- Har svært ved at bedømme afstande.
- Kan klare ’her-og-nu’ situationer.
- Spillernes motorik består hovedsagelig af totalbevægelser som løb, spring, hop, kast og spark.
- Kan ikke overskue større områder (på banen).
- Opfatter verden i billeder.
- Kan ikke koncentrere sig i lang tid – derfor hurtige skift mellem øvelser.
8-10 årige leger og spiller (tilvænningsfasen)
Børnene i denne alder er stadig ret egocentriske. Det skal de have lov til, for de har stadig nok at gøre med at kontrollere bolden og spille selv. De yngste løber alle rundt efter bolden, og det kan være svært for boldholderen at gøre noget konstruktivt med bolden.
Boldholderen vil føle sig under et gevaldigt pres, og når man samtidig har svært ved at overskue større baner, kan det være vanskeligt at finde ud af, hvad man skal gøre med bolden. Det første boldholderen har lyst til er måske at skille sig af med bolden ved at sparke den fremad banen.
For at få spillet for de yngste til at ligne så meget fodbold som muligt, er det en god ide at introducere to enkle regler (Ruiz, 2002). Det gør vi for at spillerne skal blive så dygtige som muligt til at spille fodbold på længere sigt. Det handler ikke kun om at forbedre fysik og teknik, men også om at lave en fodboldhjerne:
- Spillere må ikke sparke bolden formålsløst op ad banen. De skal forsøge at spille fodbold.
- Spillere må ikke sparke bolden ud af banen med vilje.
Med disse to regler bliver børnene nødt til at kontrollere bolden og forsøge at spille den til en holdkammerat. I starten er det svært, men efterhånden lærer de at forsøge at spille sig ud af vanskelighederne. Det er muligt at fremgangsmåden koster nogle mål, men vi tror på at den er rigtig for udviklingens skyld.
Målmanden derimod bør opfordres til at forsøge at sparke bolden op ad banen i luften, selvom hun naturligvis skal forsøge at ramme en. Det er en vigtig færdighed for en målmand, og det er med til at forbedre fod-øje-koordinationen. Hvis det bliver for let for målmanden, kan hun bruge den svage fod, og hvis det også bliver for let, kan hun begynde at kaste den ud.
Spillerne skal have lov at drible. Spillerne har endnu ikke fuldstændig lært, at de er en del af et hold. Du kan rose spillerne, hvis de laver en god aflevering, men lad ellers spillerne selv finde ud af, hvordan de vil spille fodbold.
Børnene skal først og fremmest lære at forbedre deres eget spil og kontrollere bolden i denne aldersgruppe. Derfor skal du ikke bede de yngste spillere spillerne kigge op og aflevere hele tiden. Efterhånden som spillerne bliver ældre kan du bruge mere og mere tid på afleveringsspillet – og i denne aldersklasse er nærmeste afleveringsmulighed inden for rækkevidde.
Hvis du har spillere, som ikke er så dygtig og som måske ikke formår at deltage så meget i spillet, kan du involvere mere ved at lade dem tage hjørnespark, indkast og nogle af frisparkene. Udførelsen bliver ikke den bedst mulige, men alle spillerne bliver mere involveret i træning og kamp.
Du bør som træner huske, at træning og kamp skal være med til at forberede spillerne til at spille fodbold hele livet. Derfor bør du ikke lave en særlig effektiv taktik, som måske kun virker, når man spiller 5v5 uden off side, hvor man kan spille med en spiller, der konstant løber og fisker. Prøv også at få forsvarerne til at løbe frem på banen, så de deltager i spillet. De kan jo altid løbe hjemad igen, hvis modstanderen skulle snuppe bolden.
Spillerne skal have masser af mulighed for at drible og score masser mål. Det er noget af det spillerne på denne alder synes er allersjovest, så derfor nytter det heller ikke, at al træning bliver brugt på forsvarsspil og at taktikken er defensiv. Lad børnene angribe så meget som muligt. Og lad børnene spille så meget som muligt.
Træneren skal ikke afbryde for ofte. Det er langt bedre at få noget flow i spillet og lade spillerne selv komme med nogle løsninger til de problemer spillet byder dem.
De 8-10 årige skal først og fremmest lære
- Reglerne og hvad spillet handler om.
- At kontrollere bolden.
- At tage indkast – det er en lukket færdighed, som alle børnene kan lære. Den er med til at forbedre deres motorik, og indkastet er glimrende til at lære modtagerne af et indkast at kontrollere bolde i luften.
- At sparke på mål.
- At bruge hovedet (helst med lette bolde).
- At bevæge sig som fodboldspillere (dvs. med retningsændringer, vendinger, hop, temposkift mv.).
- At spille nærmeste afleveringsmulighed.
- At bevæge sig efter at have afleveret.
Karakteristika for 10-13 årige (indlæringsfasen)
- Meget motiverede for at lære noget.
- Stadig stor naturlig bevægelsestrang.
- Forbedret reaktionsevne.
- Færdigudviklet opfattelsesevne i 11 års-alderen.
- Nogenlunde beherskelse af finmotoriske bevægelser.
- Større kollektiv bevidsthed.
- Større forståelse for sammenspillets betydning.
- Kan overskue større grupper.
- Nederlag og sejre gøres til noget personligt og føles derfor stærkere.
- Forståelse for taktiske momenter i spillet.
- Øget forståelse for fodboldreglerne, fx off side.
10-13 årige lærer det grundlæggende
Når barnet bliver 10-11 år kan man begynde at træne fodbold lidt mere seriøst. Spillerne skal stadig spille en masse, arbejde med kropsbeherskelse og teknik, men nu kan spillerne overskue mere komplekse sammenhænge, og de kan bedre forstå mere komplekse taktiske forhold. Dog vil spillerne stadig lave mange uhensigtsmæssige valg i en kamp.
Der er imidlertid kun en ting at gøre, og det er at træne. Mange boldtab skyldes i lige så høj grad forkerte valg på banen som dårlig teknik. Det gælder om at sætte spilleren i valgsituationer mange gange, og efterhånden bliver han bedre til at foretage de rigtige valg i forskellige situationer.
10-13 årige skal først og fremmest lære
- Balance, dribling, finter, at snyde en mand.
- Boldkontrol – alle dele af kroppen.
- At skærme bolden.
- Arbejde med den svagere fod.
- At gøre sig spilbar.
- Forståelse for et-to (bandespil).
- Sammenspil skal fremmes mere og mere.
- Teamwork – støtte.
- At de skal møde bolden.
- At ’spille ind i lyset’ – dvs. ind i de åbne områder.
- Hovedstød.
- At sparke med ydersiden. Det er en meget hurtigere aflevering end en aflevering med indersiden.
- At bruge vristen efterhånden som spillerne bliver 12-13 år.
Karakteristika for 13-15 årige (udviklingssfasen)
- Pubertet.
- Kraftig højdevækst med efterfølgende vægtforøgelse.
- Midlertidig forringelse af koordinationsevnen for nogen.
- Tager ikke alt for givet – bliver let modvillige.
- Stiller sig kritisk over for mange ting.
- Ønsker øget medbestemmelse og ansvar.
- Andre interesser end fodbold.
- Forstår taktiske elementer i spillet.
- Drengene får relativ større fysisk styrke og udholdenhed.
- Færdigudviklet finkoordination.
13-15 årige lærer taktik
Den bedste tid til at perfektionere færdigheder og forbedre den taktiske forståelse og viden. De kan prøve meget svære færdigheder. Færdigheder bør trænes så det er teknik, som kan bruges i kampsituationer på et begrænset område og under pres. Kun færdigheder der er udviklet og perfektioneret ved at spille spillet, vil være værdifulde når de skal bruges i kampsituationer.
Alle tekniske færdigheder har et taktisk aspekt. Tingene ændrer sig hurtigt i en kamp, hvor man må improvisere og ændre. Vær opmærksom på at denne alder er vanskelig for spillerne. Der sker mange ting i deres liv. De bliver opmærksom på en masse nye aspekter, og de er ved at finde ud af hvilket ben, de skal stå på.
De 13-15 årige skal først og fremmest lære
- Løse én mod én situationer.
- Perfektionerere de tekniske færdigheder.
- Skru i boldene, hovedstød i luften, flugtere.
- Teamwork på holdet. Alle er involveret i kampen uanset om de har bolden eller ej.
- Spille spillet som et hold.
- Førsteberøring – at lægge bolden til rette med det samme.
- Løbe med bolden – skærme bolden.
- Lære at kigge op.
- One-touch.
- Forsvarteknik og kollektivt forsvar.
Developing Youth Football Players
Developing Youth Football Players is a comprehensive guide for coaches of players aged 7-14 that provides specific coaching instruction at various levels of development. The book presents coaching philosophies, skill instruction and practice games for players in three age groups: 7 years and up, 10 years and up, and 12 years and up. More than 150 games and exercises and 10 competitions are spread among four development levels to provide a sound, proven and progressive system to help young players improve. Coaching instruction is provided on how to teach and interact with young players to help ensure the children continue enjoying the game. The book is aimed specifically at international youth football coaches and organisations, as well as parents of young international football players.
Kommentarer