José Mourinho - gal eller genial?

Af Mads Davidsen

Jeg har læst bogen José Mourinho af journalisten Luís Lourenco, som har
fulgt den karismatiske portugiser igennem hans trænerkarriere. Denne
artikel handler naturligvis om bogen, men i høj grad også om Mourinhos
fodboldfilosofi, træningsmetoder og mandskabsbehandling.

Selvtillid og selvkontrol

Alle med en minimal viden om fodbold har hørt navnet José Mourinho
(JM). Portugiseren er i skrivende stund træner for de engelske mestre
Chelsea FC, og har tidligere stået i spidsen for Uniâo De Leiria,
Benfica og FC Porto - alle klubber i hjemlandet Portugal.

Mourinho er, i skrivende stund, 42 år gammel, men har allerede
vundet adskillige titler som træner. To gange portugisisk mester med FC
Porto, vinder af den portugisiske pokalturnering, UEFA cup titel og
Champions League titel i samme klub (FC Porto, red), dobbelt engelsk
mester med Chelsea, Liga cup vinder med Chelsea og FA Community Shield
sejrherre med englænderne.

En mand med sådan et cv burde næsten gå på vandet og det er også
Mourinhos stil udadtil. Mange i fodboldverdenen anser ham for at være
en blærerøv og provokatør, men ifølge bogen om samme Mourinho er det en
attitude, som skal smitte af på hans spillere og gøre dem usårlige.
Portugiseren tager en masse verbale slagsmål i medierne, for at skåne
spillerne og lade dem koncentrere sig om spillet på banen. Upopulært i
trænerkredse, men måske en god ide og indtil videre taler hans
resultater for sig selv - senest med Chelseas andet mesterskab på
stribe efter mere end 50 års tørke.

Hans selvtillid er enorm ,og han gør i bogen meget ud af at fortælle om
hans mandskabsbehandling, som må siges at være spektakulær, men
samtidig også fascinerende. Han vil ikke bruge eller arbejde med
stjerner, men vil have arbejdsbier og folk som er villige til at ofre
deres ego i holdets tjeneste. Et eksempel er fra hans tid hos Benfica,
hvor han ankommer til en flok spillere som ingen selvtillid har, en
broget trup som tydeligt har flere stjernespillere, som nyder godt af
deres høje status i truppen. Den egyptiske boldkunstner, Sabri, bliver
første offer for Mourinhos filosofi, da spilleren ønsker at spille en
bestemt plads, og ikke træner fuldt igennem til træning. Spilleren
bliver kaldt til møde og får fortalt at han er uønsket, fordi han ikke
kan tilegne sig det nye spillekoncept. Sabri brokker sig over sin
manglende chance for at bevise sit værd, samt at blive placeret på
højrekanten med defensive pligter. Her beviser JM sit store engagement
og trækker sin notesbog frem. Heri står samtlige detaljer om alle
spillere i truppen, alt hvad de har sagt, gjort og alle styrker og
svagheder de har vist på banen. Egypteren indser sine fejl og bliver
sat til salg efter begge parters ønske.

Samtidig trækker Mourinho tre unge sultne spillere op fra B-truppen
for at intensivere træningen og presse de sikre kort på holdet. Før
hver eneste træning holder JM en tale om holdet og deres præstationer.
Meningen er med tiden at få banket ind i hovedet på spillerne at de er
de bedste, og ingen vil kunne besejre dem - altså en slags
manipulering, fordi træneren godt ved at de ikke er verdens bedste.
Mourinho overfører sin selvtillid og selvkontrol til spillerne og får
gejst og vilje indlemmet i truppen.

Holdet er stjernen

José Mourinhos filosofi er, at holdet er stjernen, og han har i
flere omgange også svinet Real Madrid til for at købe spillere, som
skal presses ind i et system, i stedet for at købe spillere som passer
til klubbens system. Chelsea er et glimrende eksempel på dette. Frank
Lampard, John Terry, Arjan Robben, Mickael Essien og Didier Drogba er
holdets profiler, men samtidig folk som arbejder stenhårdt og aldrig
trækker sig fra en tackling. Mourinho udvælger de helt rigtige spillere
til sit mandskab og får herefter opbygget et sammenhold og en tro på
egne evner som ikke er set til dato i fodboldverdenen, mener jeg.

Et godt eksempel i denne sammenhæng er den portugisisk fødte
brasilianer, Anderson Luis De Souza, bedre kendt som Deco, som Mourinho
hentede til FC Porto, udviklede ham til en holdspiller og fighter uden
at ødelægge hans offensive kvaliteter. Deco er i dag stjernespiller i
mægtige FC Barcelona og betegnes af mange som en verdens bedste
midtbanespillere.

Mange har også rystet på hovedet over JM og hans indkøbspolitik i
Chelsea, da han har penge til at købe alle stjerner i verden, men i
stedet henter spillere, som endnu ikke har bevist deres værd over
længere sigt. Intet er tilfældigt i Mourinhos verden, alt er
gennemtænkt og planlagt igennem længere tid og til mindste detalje -
det er helt sikkert.

Bemærkninger

Bogen er generelt rigtig lærerig og spændende læsning for den glade
fodboldelsker. Ulempen er at bogen kun er udkommet på engelsk, men
sproget er forholdsvis letlæseligt og med mange fodboldrelaterede
udsagn. I perioder fokuseres lidt for meget på personen og mennesket
José Mourinho, men generelt læste jeg bogen med stor interesse og kan
kun anbefale at gå i krig med bogen om verdens måske bedste og i hvert
fald nutidens mest karismatiske træner.