Den for nylig overståede VM-slutrunde blev en af nutidens mest
skuffende fodboldoplevelser ren underholdningsmæssigt. Sjældent har så
mange hold spillet så defensivt og knald/fald kampene bød ikke på
spænding, men snarere venten på straffesparkskonkurrencen - indtil
finalen, her kom oplevelsen i form af verdens mest omtalte skalle
signeret af troldmanden og enfant terrible, Zinedine Zidane.
Fodboldelsker er man jo trods de skuffende kampe, og jeg vil kort give
min subjektive vurdering af VM-slutrunden indenfor flere kategorier.